Den danske Folkekirke
Sognekirken er nummer et.
Naturligvis kan det være mest praktisk at blive gift i den kirke (bygning) man tilhører. Det er den man kender og den man benytter til søndagens- eller julens gudstjeneste. Og det er nok også den der ligger nærmest bopælen.
Hvilken kirke tilhører vi?
Alle sognekirker kan findes på sogneportalen, hvor det er muligt at finde den kirke der betjener det område man bor i. Der er også en oversigt over præster og andet personale i præstegården. Der er endvidere kort (til bryllupsinvitationen!) og meget relevant information til kirkelivet.
Hvad koster vielsen?
I og med at være medlem af folkekirken (som en af parterne skal være for overhovedet at blive gift i folkekirken), betales der kirkeskat og dette inkluderer muligheden for anvendelse af (sogne)kirken til alle kirkelige handlinger uden ekstra beregning.
Der kan dog komme en udgift til pyntning (blomster) af kirken. Hvilke traditioner der er omkring blomsterudsmykning er forskelligt fra kirke til kirke. Nogle steder er der en fri standardpyntning fra kirken. Andre steder må man gerne selv blomsterpynte, evt. sammen med kirketjeneren. Der kan også være individuelle regler om at al udpyntning foretages af blomsterhandler/dekoratør. Under alle omstændigheder er det et emne der lige skal tales med kirketjeneren om.
Har man ønsket om en udpyntning af lidt større format, kan man være heldig hvis der er flere bryllupper samme dag. Så kan andre brudepar måske være med til at dele regningen (og være med i valget af blomster).
Hvis brudeparret foretrækker en anden kirke.
Det er jo langt fra sikkert, at bryllupsfesten skal afholdes tæt på egen bopæl, så hvorfor ikke prøve at finde en kirke og en restaurant i nærheden af hvor de fleste af bryllupsgæsterne bor. Det kan også være at det kommende brudepar simpelthen har forelsket sig i en gammel landsbykirke de passerer hver gang de skal turen over storebælt.
Der er absolut ikke frit valg fra alle hylder (alle kirker). Der kan måske blive tale om at benytte forældrenes kirke – eller ens konfirmationskirke. Der skal eksistere et forhold til den kirke man ønsker.
Frihed var måske noget der her kunne få kurven over kirke- og borgerligt bryllup til at vende tilbage til kirkens fordel, og der er også fjernet flere restriktioner de seneste år.
Men ofte skal der virkelig vægtige grunde til at (få lov til at) vælge sognekirken fra.
Der kan tales om det!
Det er præsten der bestemmer. Præsten er ceremonimester med hensyn til alle forløb i kirken. Så kan en præst overbevises om det rimelige i at benytte netop hans kirke fremfor sognekirken, er det da bestemt en mulighed at forsøge.
En anden praksis der til tider anvendes, er at ens egen sognepræst kan låne kirken i et andet sogn, og vie sine egne sognebørn der. Men igen – alt udenfor egen sognekirke bestemmes suverænt af præsten, eller præsterne i dette tilfælde.
Kan præsten vie parret hjemme?
Spørg, men det er måske lige at trække den et nummer for langt. Fleksibilitet vil ellers nok øge procentdelen af kirkevielser og der er også sket en lempelse i den gamle bestemmelse der sagde ‘udelukkende indenfor kirkens mure’. Der kan tales med præsten om vielse udendørs eller andet sted.
Der har dog altid været mulighed for hospitalsvielser.
Det koster selvfølgelig
Der må påregnes ekstra udgifter ud over blomsterudpyntning ved vielse i andre kirker. Det er jo i sagens natur ekstra arbejde for kirke, præst og øvrig personale, som naturligvis betales af brugerne, brudeparret.
