Bryllupsfesten

Bryllupsfesten
eventos / Pixabay

Har denne tekst gjort jeres forberedelser lettere, så vurdér den gerne!

Printet fra festbogen.dk - tekster om forberedelse af alle fester!

Bryllupsfesten scorer højt på mad og drikke.

Bryllupsfesten og velkomstdrinken hører uløseligt sammen.
Først og fremmest er det en venteposition fra den første gæst til alle i løbet af 15-20 minutter er ankommet, og videre frem til køkkenet er klart.
Det virker også beroligende at have noget at beskæftige sig med, når man pludselig står blandt en stor forsamling, man ikke nødvendigvis kender så mange af.

Om man så yderligere skal ekstra beroliges ved alkoholindtagelse er en frivillig sag. Det frivillige skal tages meget bogstaveligt. Derfor skal der altid uopfordret være alkoholfrie alternativer når som helst der serveres drikkevarer. Dansk vand, kildevand eller cola er gode alternative drikke. At de så samtidig kan anvendes til blandingsprodukter er bare en positiv ekstragevinst.

Velkommen med champagne

Der kan bydes velkommen i champagne eller i den første vin der skal drikkes ved bordet.
Der skal ikke sammen med drinken serveres chips og andre krydrede delikatesser. som vil blokere smagsløgene fra den fulde fornøjelse af den efterfølgende forret.

Når man går til bords til en bryllupsmiddag, ved man at der kan gå flere timer til man tung af lækre retter kan rejse sig et kort øjeblik for straks efter at fortsætte med kaffebord med bryllupskage.

Der kunne spises igennem til bryllupsfest

Historisk set betød en bryllupsfest at der blev mulighed for at spise igennem.Når hverdagen ikke bød på muligheder for det store overskud i den retning, er det klart at en bryllupsfest på 2-3 dages gilde betød mæthed og velvære.

I dag er der langt imellem den helt store sult, og derfor er det ikke det at blive mæt, der vil gå over i historien som det evige minde om nærværende bryllupsfest. Der skal noget andet til.
Små lette anretninger der ligesom letter fra tallerkenen til en oplevelse i en anden bevisthed. En bevisthed man altid fremdeles kan vende tilbage til og dermed mindes bryllupsfesten når tilsvarende positive oplevelser tilflyder en i fremtiden. Ikke bare af mad, men oplevelser på det niveau som bryllupsmiddagen befandt sig på.

Værten byder velkommen

Værten (som ikke nødvendigvis er brudens far i dag) byder velkommen og præsenterer eventuelt festens toastmaster.Der herefter overtager den praktiske styring vedrørende tid og talerække for taler og sange.
Toastmasteren kan også være blevet præsenteret under velkomstdrinken, således at han allerede har en talerliste han kan arbejde på. Uanset hvor mange gæster er det altid de traditionelle talere der kommer først:
Brudens far – Brudgom – Forlover – Budgoms far – Brud (om hun ønsker).
Herefter rækkefølge ud fra hvor tæt man er på parret, ældre familiemedlemmer først.
Nogenlunde samme rækkefølge følger festsangene, og toastmaster sørger for kommunikation med køkken og musiker.

Kysseritualer til bryllupsfest

Under hele middagen er deltagerne, og ikke mindst brudeparret, underlagt de bryllupstraditioner der nogen gange på uforklarlig vis har indsneget sig til bryllupsfesten.
Kysseritual 1; Såfremt brudgommen forlader bordet rejser alle herrerne sig for at kysse bruden, og alle kvinder går efter et kys hos gommen, hvis bruden forlader bordet.
Kysseritual 2; Når gæsterne slår på deres tallerkener skal brudeparret op på stolene, eller bordet, og kysse og bruden skal vise sit strømpebånd. Gommen kan blive bedt om at vise sine shorts.
Tramper gæsterne i gulvet skal brudeparret under bordet og kysse.

Stræk benene efter kaffen

Efter middagen kan der være mulighed for at strække benene, inden kaffen, mens bordene tømmes og måske omrokeres, hvis kaffen skal serveres i samme lokale og dansen senere trædes.