Tvunget til ægteskab

Der er ingen der i Danmark tvinges til ægteskab ud fra juridiske, moralske eller traditionelle grunde, så hvorfor bliver vi gift? Måske er der et pres hos nogle af religiøse grunde, men det er i så fald et pres de pålægger sig selv.

At blive gift vil selvfølgelig gøre hele tilværelsen lettere juridisk, med hensyn til børn og arv. Indenfor ægteskab ligger et bundt love og regler der træder i kraft uden videre, i samme øjeblik ja’et er blevet afgivet. Det kan selvfølgelig fraviges mere eller mindre grad ved testamente og særeje.
Der kan vel siges, at der så er en mulighed for at give et lille ja!

Fortæl til hele verden.
Når vi ikke er tvunget til ægteskab, må det vel være fordi vi er så forelskede, og vil fortælle heler verden at vi elsker hinanden.
Det har også ligget i de gamle traditioner med brudetoget, hvor brudepar og gæster som et larmende fastelavnsoptog forkyndte et nyt par. Et par der nu havde fælles økonomi og manden blev ansvarlig for konens gældsættelse.
Ægteskabet kunne i disse tider foregå helt uden indblanding fra myndigheder. Det kom kirken dog snart efter, som det fremgår af historiske kilder.

Den individuelle frihed vi har i dag, fjerner mere og mere af familiens betydning for vor handlinger og hverdag, og vi kan dyrke narcissismen til det yderste. Venner overtager den sociale del, mens familiernes betydning samtidig bliver mindre og mindre.

De gamle familietraditioner.
Familien var tidligere omdrejningspunktet, og ægteskaber blev stiftet for at forplante slægten og fastholde den fungerende familiestruktur.
På samme måde som kongelige vielser tidligere kunne handle mere om alliancer end om kærlighed.

---

Hvordan praktiske forhold gik frem for individet, kan læses i de historiske tekster fra C.W. Westrup i Tidsskriftet TILSKUEREN 1921, om Mand og Kvinde.

SAA langt vi kan se tilbage, hviler Familien paa et varigt, retsordnet Forhold mellem Mand og Kvinde. Overalt møder vi Ægteskabet som Familiens juridiske Grundlag.

Om de Motiver, hvoraf denne Samlivsform oprindelig er opstaaet, er vi kun gennem væsentlig psykologiske Betragtninger i Stand til at danne os visse Formodninger. At Elskovsfølelsen allerede har været kendt hos Urtidens primitive Folk, og ikke har været uden Indflydelse paa Udviklingen af et fastere ordnet Familieliv, tør næppe bestrides. Men den Betydning, den kan have haft som overvejende fysisk bestemt Følelsesfænomen, er af ældre Sociologer sikkert blevet overdrevet.

En erotisk Følelse som væsentlig seksuel Trang har utvivlsomt lige saa lidt som det blotte Kønsinstinkt været det egentlig konstitutive i Ægteskabets Stiftelse. For at tilfredsstille det fysiske Instinkt, behøver primitive Folk ikke at skabe en særlig Retsinstitution.

Paa lavere sociale Udviklingstrin er det sanselige Begær let at tilfredsstille.
Den individuelle Frihed er ret ubegrænset. Det er vel endog tvivlsomt, om selve de Naturtilskyndelser, der uvilkaarlig fører Mand og Kvinde sammen, overhovedet er egnede til at danne Grundlaget for en varig Forbindelse.

Den erotiske Følelse i sine primitive Former er i sit Væsen ubestandig og fordrer Afveksling. Først naar den paa et højere Kulturtrin forædles gennem Optagelse af aandelige Elementer, besidder den den Fasthed og Styrke, uden hvilken den er ude af Stand til at bære et varigt Samliv.

Økonomi frem for erotik

Det er utvivlsomt andre Grunde, der fra først af har ført til at stifte Ægteskabet.
Betragter vi Nutidens primitive Folkeslag, ser vi overalt, at det ikke er erotiske men sociale, væsentlig økonomiske Motiver, der er bestemmende ved Indgaaelse af Ægteskab.

Hvad der blandt de civiliserede Folkeslag indenfor visse Samfundsklasser, navnlig blandt Bønderne, ikke er usædvanligt, at Ægteskabet betragtes som et naturligt Middel til at skaffe sig økonomisk Fordel.

Det er hos uciviliserede eller halvt civiliserede Folk det almindelige. For Brudgommen gælder det først og fremmest om at erhverve en værdifuld Medhjælp i Bedriften. En velegnet Husholderske eller, hvor Flerkoneri er herskende, en Slavinde. Ved Valget af en Hustru ses mere paa Brugbarheden som Arbejdskraft end paa Skønheden.

Enker frem for jomfruer

De turkmenske Nomadestammer i det vestlige Turan og tilstødende Egne betaler dobbelt saa meget for unge Enker som for unge Jomfruer. Selv blandt de kulturelt højtstaaende Kinesere er Hustruens Dovenskab en tilstrækkelig Skilsmissegrund. Ogsaa Bruden, forsaavidt der overhovedet spørges om hendes Vilje, lader sig lede af væsentlig økonomiske Grunde.

Hos enkelte Folkeslag træffer vi den Skik, at Frieren maa aflægge en ligefrem Prøve paa sin Erhvervsdygtighed.
Den unge Pige, der foretrækker rige Gamle for fattige unge Mænd, er ingenlunde et Kulturfænomen. Hos lavere staaende Stammer er det ofte forekommende.

Foruden de økonomiske møder vi ofte ogsaa andre rent praktiske Motiver. Den vordende Hustru forlanger ikke blot økonomisk Betryggelse men ogsaa social Beskyttelse. Navnlig blandt krigerske Stammer lægges der en særlig Vægt paa krigersk Dygtighed.

I Atapupu paa Timor maa Frieren for at vække Tillid hos Brudens Forældre frembære mindst syv afhuggede Hoveder. Den unge Gallakriger i Østafrika overbringer sin Brud som Vidnesbyrd om Tapperhed et afrevet Lem af en dræbt Fjende. Hos mere fredelige Stammer ytrer de samme Krav sig i mildere Former. Frierens Rang og Anseelse bliver ofte det væsentlig afgørende.
.
.
.

---