Parrets farvel og natmad
Parrets farvel
Der er flere måder hvorpå brudeparret kan forlade festen.
Mens dansen gik for fuld musik var det tidligere almindeligt at brudeparret pludselig var forsvundet.
– uden anden afsked end til forældrene.
I dag bliver mange brudepar ved lige så længe som resten af gæsterne. De er jo ofte selv betalende værter til festen og skal have det hele med.
I mange tilfælde skal brudeparret, og måske flere fra selskabet, overnatte på feststedet. Det giver heller ikke anledning til at bryde op sålænge stemningen er på sit højeste.
3 gange ris
Forlader brudeparret stedet mens der er godt gang i festen, skal alle gæsterne naturligvis med ud og vinke og kaste ris/korn for 3. gang.
Denne gang kører de traditionelt i deres egen bil. Dener blevet godt pyntet med barberskumtekster på siden eller et skilt med NYGIFTE bagpå. Der kan også være snore efter bilen hvor der er bundet tomme konservesdåser og gamle sko på.
I virkeligheden tager de nok en taxi hjem eller til bryllupssuiten.., men de får ris alligevel.
Natmad
Efter en lang dag med mange gode oplevelser og en fest der forløb efter bogen kommer tidspunktet hvor man kan begynde at tage afsked med mange andre gæster fra brud eller goms familie og venner.
Mange vil man måske ikke komme til at se igen, men man har fået et blik ind i en anden familie som man ved brylluppet har fået en lille forbindelse til og som brudeparrets børn ligeligt vil være i familie med på linie med en selv.
Festen slutter som regel med parrets farvel i form af natmad der kan være alt fra suppe (skrub-af-suppe) til snitter med pålæg eller hotdog fra en pølsevogn.
Ved natmaden er musikkerne begyndt at pakke sammen, så der er ikke noget at være i tvivl om – nu er festen slut.
En veloverstået fest
Alle, ikke mindst de der har været aktivt impliceret i forberedelser og dagens gennemførelsekan kan give sig selv lov til at læne sig tilbage, være træt, og lade al planlægning forlade hovedet og i virkeligheden blive fyldt med en lykkerus over at være mæt, glad og en lille smule ‘svimmel’.
Derfor tager man også taxi hjem.