Tjek tøj og alle reservationer
Alle eventuelle misforståelser kan klares med en opringning.
Nu skulle brudekjolen gerne snart være færdig og tilpasset. Er man heldig mangler der nu kun et par sting (som skal tages på bryllupsdagen).
Vær opmærksom på, hvor lang tid det i virkeligheden tager at få kjolen på. Og det skal være med alt knappet eller lukket på anden måder; og slør og hvad der ellers hører til den totale brud.
På bryllupsdagen vil påklædningen let, hvis man rammes af lidt nerver, kunne komme til at tage en del længere tid.
Er alt undertøj prøvet og testet for overfølsomhed (prøvet mere end 2 minutter).
Har bruden købt nye sko skal de måske gåes til, så fornøjelsen kan bevares under hele bryllupsdagens lange vandringer.
Gommen har selvfølgelig tilsvarende tjekket sit tøj, måske sammen med forlover og far, hvis de skal være ens med stil.
Alle bestillinger og reservationer til bryllupsdagen, bør lige tjekkes en uges tid før festen.
Så er der stadig en chance for at rette op på en forglemmelse. Selv om der står firmaer bag, som har bryllup og store fester som dagligdags arbejde, kan alle glemme, forelægge en aftale, overbooke lokaler eller overvurdere egne evner. Eller det værste: firmalukning!
Hvis du har e-mail til alle implicerede firmaer der skal levere: spisested, musiker, tøj, overnatning, foto, blomster, lejeting, ring etc, så er det enkelt og hurtigt lige at få aftalerne verificeret (igen).
Ellers må man ringe rundt.
Det koster kun at glemme.
Tjek dem alle.