Brudebuket og dekorationer

Brudebuket og dekorationer
Pexels / Pixabay

Har denne tekst gjort jeres forberedelser lettere, så vurdér den gerne!

Printet fra festbogen.dk - tekster om forberedelse af alle fester!

Sig det med blomster.

Skal brylluppet have en gennemgående blomst, eller et bukettema?
Det vil følge alt gennem brylluppet fra brudebuket, knaphulsblomst, borddækning til festlokalets udsmykning i det hele taget.

Der er brede muligheder i dag for at få næsten en hvilken som helst blomst til udsmykning af bryllupslokalet, men naturligvis er der blomster som er mere relevante end andre til hver sin årstid. Se også Blomstersproget.

Vær i god tid ved specialønsker

Ønskes der specialiteter (forkert årstid eller forkert verdensdel), er det nødvendigt at være i god tid, så ens blomsterhandler har mulighed for at foretage indkøb på normale betingelser og ikke en særleverance.

Hvis man vælger selv at købe blomsterdekorationer til kirken kan man få helt det samme blomsterforløb gennem hele bryllupsarrangementet.

Kirketjeneren kan også konsulteres

Ellers er kirketjeneren til rådighed vedrørende kirkedekorationerne.
Alternativt kan brudepigen undersøge om der skal være flere bryllupper i kirken samme dag, og i så fald kontakte andre brudepar om en fælles blomsterløsning til økonomisk gevinst for alle. Ud over, eller i stedet for et gennemgående blomstertema, kan man også vælge en gennemgående farve der følger alle tryksager, dekorationer og bordpynt.

Gamle traditioner omkring brudebuket

Det er en gammel skik at gommen køber brudebuketten.
I dag er de fleste nok blevet godt instrueret af brud eller svigermor.
Der skal tages hensyn til det blomster/farvetema der er valgt til brylluppet, og så skal brudebuketten naturligvis matche brudekjolen. En stofprøve vil være ideel at have med til blomsterhandleren.

Ud over brudebuketten kan der bruges matchende knaphulsblomst til gom, brudens far og forlover samt evt. til brudens hårpynt.
Er der brudepiger/brudesvende skal de naturligvis også matche.