Kirke Kirke


Har denne tekst hjulpet dig, så vurdér den gerne!

Printet fra festbogen.dk - tekster om forberedelse af alle fester!
Hovedfesterne

Kirkens rolle set i sammenhæng med afholdelse af større familiesammenkomster, er i virkeligheden begrænset til 3 væsentlige handlinger i menneskets livscyklus.

Det er barnedåb (over konfirmation) til bryllup og begravelse.
Det de ikke har i kvantitet, har disse institutioner (sammenkomster – fester) i deres kvalitative dybde der rører det inderste menneske.

Fire sammenkomster med ligheder og store forskelle.
Barnedåb og begravelse er uden bevidsthed fra arrangementets hovedperson.
Barnedåben fører til konfirmationen hvor bevidstheden må konfirmere det der tidligere ubevidst har været en til del som gave.
Barnedåben (konfirmationen) er indmeldelsen i den kristne menighed, og begravelsen er udmeldelsen (fra den jordiske del).
Imellem disse to porte er muligheden for et bryllup. Det er ikke som de andre kristne begivenheder en nødvendighed, men er et valg fra to frie mennesker der ønsker at knytte et stærkt fællesskab resten af livet på jorden – som hermed afsluttes med begravelsen.
Brylluppet er det største set fra den jordiske plan, og festen er da også den største med rod i kirkeligt regi.
Brylluppet adskiller sig ved at berøre 2 personer, mens de andre så at sige har Kristus som den anden part. Dette har jo yderligere den konsekvens, at bryllupsbegivenheden kan foretages af ikke gejstlige personer som borgmestre mv. og dermed kan ægteskab indgås i både kirke som borgmesterkontor.

Deltagerne (gæsterne) i disse kristne handlinger, er med meget forskellige familiemæssige og andre relationer, alt efter hvilken begivenhed der er tale om.

Barnedåb er for den nære familie og faddere.

Konfirmationen gør familien lidt større og der bliver ofte plads til et par venner (af forældrene). Måske kan konfirmanden evt. ønske et par venner.

Brylluppet er med samme grundfamilie som konfirmationen, men alene det faktum at der er både brud og gom fordobler gæsteantallet. Desuden har mange fra fætter/kusine holdet også fordoblet sig (eller mere hvis der er børn). Derfor kommer ofte her valget mellem at udelukke nogle – eller give den hele armen. Familien er stadig hovedbestanddelen, og de ekstra venner der bliver inviteret er brudeparrets egne.

Begravelse er den mest frie kirkelige handling med hensyn til deltagere. Ikke blot er der fri adgang til kirken, men oftest bliver alle budt på efterfølgende begravelseskaffe. Afdødes arbejdsplads er ved denne begivenhed repræsenteret ligesom venner og bekendte på alle niveauer som ønsker at tage ordentligt afsked.