Gilde

Gilde er den gamle betegnelse for en fest

Derfor kan begge ord bruges de fleste steder som bryllupsgilde/bryllupsfest, ungdomsgilde/ungdomsfest, høstgilde/høstfest og simpelthen gilde/fest.

Gilde bruges stadig

Enkelte steder er det origiinale ord dog stadig eneherskende og kan ikke kaldes hverken fest eller bal. Det er håndværksrelaterede begivenheder som rejsegilde og svendegilde.
Det er et selskab eller en sammenkomst med en begivenhed at fejre, efter overstået arbejde – og der hører mad med.

Brugt i landbruget

Som henhørende mere til fortiden end nutiden, er gildet naturligvis mest blevet hold ved landbruget. Før bymarkens udstykning og fællesdriftens ophør havde man meget arbejde og gilde fælles.
Af gilder kan nævnes:
Enggilde, græsgilde, slettegilde, høstgilde, ‘musegilde’, majgilde, ‘gadelamsgilde’ fastelavnsgilde.

Ædegilde

Ædegilde benyttes i dag som ‘sjov neutral’ eller ‘negativ ladet’ betegnelse for en sammenkomst hvor der overspises.
Tidligere var det kun ved disse gilder man fik mad af det kvalitetsniveau der gjorde at maden kunne nydes – og æde havde ikke nutidens negative klang i sig.
Der hører naturligvis både mad og drikke til et godt gilde , og gildet blev da også benævnt, at “gå til Øls”.