Fest

Så er der fest i gaden

Ordet er kommet fra tysk fest, der igen er kommet af det latinske festum (ferie, banket).

Der er flere former for sammenkomster der benytter sig at begrebet fest:

Religiøs mindehøjtidelighed.

Kirkens fester. Årets fester.
Afholdes visse dage tilknyttet årets gang som påske, pinse og jul.

Offentlig højtidelighed.

Årets fester. Flagdage.
Byfest, 1. maj, Grundlovsfest og kongelige begivenheder.

Firmamæssig fest.

Årets fester. Livets fester.
Jubilæum, Reception, Julefrokost og Svendegilde.

Privat højtidelighed.

Livets fester. Flagdage.
Fødselsdag, Barnedåb, Konfirmation, Bryllup og Bryllupsdage.

Forlystelse.

Selskabelige sammenkomster for at (spise, drikke og) hygge sig uden andet ønske end at have det rart med hinanden.
Tur i byen, fætter- kusinefest, havefest og gadefest.

Skal festen/sammenkomsten gennemføres med lidt fastere formalia vedrørende tøj (og pli) kaldes det ofte selskab.

Planlægning

Der er to former for festplanlægning:
1. Tag telefonen og bestil et bord til x personer et spise-/underholdningssted.
2. Planlæg et forløb med alt hvad der skal ske i løbet af x timer