Ved den store helligdagsreform, der under Struensee fik fjernet en mængde helligdage fra 1770, overlevede Store Bededag som helligdag. Herefter den eneste bods- og bededag. Den var placeret som den fjerde fredag efter påskedag.
Hellig tre kongersdag forsvandt som helligdag ved reformen ligesom Kyndelmisse / Maria bebudelsesdag, Sankt Hans dag, Marie bebudelsesdag (fruedag), Mortensdag, Mikkelsdag, Allehelgens dag samt 3. påskedag, 3. pinsedag og 3. juledag.
Da heller ikke bagerne skulle arbejde på denne dag, begyndte de dagen før (torsdag) at bage en bolle (måske nærmest tvebakker) som var beregnet til at spise på Store Bededag.
Dagen før Store Bededag er der dømt varme hveder. De kan enten købes færdige som en slags krydder, eller de kan købes som boller (hvedeknopper) der skæres over og varmes i ovn eller til nød, på brødrister.
En københavnerbegivenhed er en vandretur på voldene. Denne tradition, som stadig finder sted på de resterende volde, var tidligere af meget stor interesse for københavnerne. Det er muligt at det er denne store interesse der gjorde, at Struensee skånede denne helligdag fra opløsning da han halverede helligdagenes antal i Danmark, så der kunne blive arbejdet noget mere.
Selve Store Bededag bliver brugt som en søndag, men da der er tre fridage i række for de fleste, er det også en stor rejse- og familiebesøgs week-end.
Og så er Store Bededag en af de helt store konfirmationsdage.