Store bededag - dato, afskaffelse og varme hveder (2025 og 2026)
🎉 Hjælp andre med at finde gode råd til festen!
Del denne side på Facebook:
Store bededag har i århundreder været en særlig helligdag i Danmark - præget af stilhed, tradition og refleksion. Det var oprindeligt en dag, hvor man skulle afholde sig fra både arbejde, handel og underholdning, og i stedet fokusere på bøn og bod.
Hurtige spørgsmål og svar om Store bededag
Store bededag i 2025 falder fredag den 16. maj.
Store bededag i 2026 falder fredag den 1. maj.
Store bededag var tidligere en officiel helligdag, men blev afskaffet som fridag i 2024. Den eksisterer stadig i det danske kirkeår og bliver fortsat markeret kulturelt og religiøst.
Mange danskere spiser varme hveder torsdag aften før Store bededag. Traditionen stammer fra dengang, hvor bagerne holdt lukket på helligdagen og derfor bagte brød i forvejen.
Store bededag blev indført i 1686 af biskop Hans Bagger i Roskilde som en samlet erstatning for flere lokale bededage.
Nej. Store bededag blev ikke skabt af Struensee. Den blev indført næsten 100 år før, og var den eneste bededag, som blev bevaret ved hans helligdagsreform i 1770.
Hvornår falder Store bededag?
Store bededag falder altid den fjerde fredag efter påske. Det betyder, at datoen varierer fra år til år - men den ligger altid i perioden fra slutningen af april til begyndelsen af maj.
I 2025 falder Store bededag fredag den 16. maj
I 2026 falder den fredag den 1. maj
Bemærk: Selvom dagen ikke længere er en officiel fridag, er den stadig en del af det danske kirkeår.
Historien bag Store bededag
Store bededag blev indført i 1686 af biskop Hans Bagger i Roskilde. På det tidspunkt fandtes der mange lokale bededage og bodsdage, og det kunne være svært at holde styr på, hvornår man måtte arbejde, og hvornår man ikke måtte.
Formålet var at samle flere af de mindre helligdage til én samlet dag med landsdækkende fokus på bøn, faste og eftertanke. Store bededag blev dermed en slags “super-bededag” - og en national pause i hverdagen.
Over 80 år senere - under Struensees store helligdagsreform i 1770 - blev en lang række helligdage afskaffet for at øge arbejdsudbuddet. Mange tror i dag, at Store bededag blev skabt som erstatning for disse, men det er en misforståelse:
Store bededag var allerede indført i 1686 og var den eneste bededag, som ikke blev afskaffet ved reformen.
Den overlevede som den sidste store fælles bods- og helligdag, og har siden været en fast del af det danske kirkeår.
Traditioner
Store bededag har gennem tiden udviklet sine egne folkelige traditioner. Den mest kendte er nok varme hveder.
Torsdag aften før Store bededag køber eller bager mange danskere varme hveder - og spiser dem nyristede med smør. Traditionen opstod, fordi bagerne havde lukket på helligdagen, og derfor måtte bage brød på forskud.
Selv om den religiøse betydning i dag fylder mindre for mange, lever hvede-traditionen videre som en hyggelig og samlende del af dagen for både familier og venner.
Er Store bededag stadig en helligdag?
Store bededag har været en officiel helligdag siden 1600-tallet. Men i 2023 besluttede Folketinget, at dagen ikke længere skulle være en fridag fra og med 2024. Det betyder:
Før 2024: Store bededag var en officiel helligdag og fridag
Fra 2024 og frem: Dagen er ikke en fridag, men stadig en del af kirkens kalender
Mange danskere markerer den stadig - både kulturelt og kirkeligt.
Hvad gør folk i dag?
I dag er Store bededag for mange en dag, hvor man:
Spiser varme hveder (typisk torsdag aften)
Deltager i gudstjenester
Går en aftentur og nyder forårsstemningen
Minder hinanden om vigtigheden af at stoppe op
Selv uden fridagen lever den kulturelle betydning videre - og mange vælger stadig at markere dagen.
Vil du gerne vide mere om helligdage i Danmark?
Se oversigten over alle skæve helligdage i 2025 og 2026 eller læs om langfredag og pinsen.
Skriv et svar
For at skrive en kommentar, skal du enten tilmelde dig eller logge ind.