6. januar – Hellig tre konger
Nu bæres julen ud
Balthazar, Casper og Melchior hedder de hellige tre konger, som efter at have fulgt ledestjernen fandt frem til Jesusbarnet og tilbad det.
Matthæus evangeliet kapitel 2:
Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig. Og han sendte dem til Betlehem og sagde: »Gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når I har fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og tilbede det.«
Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var.
Da de så stjernen, var deres glæde meget stor. Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra.
Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej.
Indtil helligdagsreformen (1770) var det en officiel helligdag i Danmark.
Julen varer 12 dage, og hellig tre kongers dag kaldtes for trettendedagen – julens afløser.