Med lov skal land bygges
Danmarks riges grundlov blev indført i 1849, underskrevet af kong Frederik VII, som dermed afskaffede sit eget enevælde. Måske ikke af lyst, men absolut klogt. Og nok endegyldigt nødvendigt efter de gryende frihedstanker hos de klasser i samfundet der ønskede forandring.
‘Frihed, lighed og broderskab’ som det lød fra Frankrig siden revolutionen 1789, voksede som ideal ud over franske grænser.
Grundloven er blevet ændret nogle gange undervej, bl.a. var tiden moden til kvindelig stemmeret i 1915 og med den seneste ændring i 1953 blev tokammersystemet ændret til det nuværende folketing.
Tronfølgeloven der blev vedtaget samtidig i 1953 var ingen ændring i grundloven, men udelukkende en lov der havde til hensigt at lade prinsesse Margrethe blive dronning i stedet for den gældende overdragelse af kongemyndigheden til arveprins Knud.
Grundlovsdag er det nærmeste vi i Danmark kan komme på en nationaldag. Fra 1891 til 1975 var dagen en halv helligdag.
I dag har Grundlovsdag status som hverdag, til trods for det officiel er flagdag – og lukkeloven placerer dagen som helligdag.
Imidlertid er dagen ved overenskomster blevet til en fridag for de fleste. For skoler, børnehave og vuggestuer bliver dagen flere steder valgt som lukkedag – men der findes ingen overordnede regler.
Det er begyndt at blive sommer, og derfor er arrangementerne denne dag oftest udendørs. Det består mest af politiske partier der fører tilhørerne a jour med landets tilstand set med deres øjne. Således altid afstemt i positiv eller negativ stemning, alt efter om aktuelle arrangør er med i den siddende regering eller om de for øjeblikket er i opposition.
Der findes også mange grundlovsfester, hvor man kombinerer en tale for demokrati og grundlov, med et musikalsk tilsnit gående fra kirke- til rockkoncert.