5. juni – Grundlovsdag

Grundlovsdag 2025 – Det danske demokratis fødselsdag

Den 5. juni fejrer Danmark sin grundlov og dermed grundlaget for vores demokrati. Dagen markerer overgangen fra enevælde til folkestyre og giver anledning til både eftertanke og fejring i den sommergryende natur.

Med lov skal land bygges

Danmarks Riges Grundlov blev indført i 1849, underskrevet af kong Frederik VII, som dermed afskaffede sit eget enevælde. Måske ikke af lyst, men absolut klogt – og nok endegyldigt nødvendigt efter de gryende frihedstanker hos de klasser i samfundet, der ønskede forandring.

‘Frihed, lighed og broderskab’, som det lød fra Frankrig efter revolutionen i 1789, voksede som ideal langt ud over de franske grænser og inspirerede også i Danmark.

Ændringer i Grundloven

Grundloven er blevet ændret flere gange. I 1915 blev kvindelig stemmeret indført, og i 1953 afskaffede man tokammersystemet og indførte det nuværende Folketing. Ved samme lejlighed vedtog man også Tronfølgeloven, som dog ikke er en del af grundloven, men som muliggjorde, at prinsesse Margrethe kunne blive dronning i stedet for arveprins Knud.

En nationaldag uden at være det

Grundlovsdag er det nærmeste, vi i Danmark kommer på en egentlig nationaldag. Fra 1891 til 1975 havde dagen status som halv helligdag. I dag er den teknisk set en hverdag, men lukkeloven anerkender den som helligdag, og officielt er det også en flagdag.

De fleste har fri på grund af overenskomster, og mange skoler, børnehaver og vuggestuer holder lukket – dog uden at der findes en samlet lovgivning på området.

Læs Grundloven

Vil du selv dykke ned i Danmarks Riges Grundlov og læse, hvad der egentlig står om folkestyre, ytringsfrihed, monarki og meget mere? Du kan finde den gældende version af Grundloven på Folketingets hjemmeside:
👉 Læs Danmarks Riges Grundlov her (ft.dk)

En dag i demokratiets navn

Den 5. juni er politiske partier klar til at udnytte muligheden for at komme ud på barrikaderne. De holder taler ved åbne møder i parker, ved søer og andre grønne områder. Her fører de tilhørerne ajour med landets tilstand, set med deres egne øjne – og farvet af, om de er i regering eller opposition.

Der findes også mange grundlovsfester, hvor man kombinerer en tale om demokrati og grundloven med musikalske indslag – det kan være alt fra kirkekoncerter til rockmusik.

Fars dag

Siden midten af 1900-tallet har Grundlovsdag også været fars dag i Danmark. Dermed får dagen et ekstra lag af personlig og familiær betydning. Mange benytter lejligheden til at hylde fædre med gaver, morgenmad på sengen eller hyggelige aktiviteter – i skyggen af de større demokratiske perspektiver.

Hvorfor fejrer vi Grundlovsdag?

Grundlovsdag er ikke blot en hyldest til et dokument, men til de værdier det repræsenterer: frihed, folkestyre og lighed for loven. Den årlige fejring minder os om, at demokrati ikke er en selvfølge, men noget der skal vedligeholdes, forstås og værnes om – også i vores tid.

Grundlov i andre lande

Selvom Grundlovsdag er særlig for Danmark, er det langt fra det eneste land, der markerer en forfatningsdag. I mange nationer er grundloven en vigtig del af den nationale selvforståelse, og derfor bliver den fejret med stor stolthed.

I Norge fejres grundloven den 17. maj, som også er landets nationaldag – en dag med optog, flag og feststemte borgere i bunader. I USA markeres “Constitution Day” den 17. september, dagen hvor forfatningen blev underskrevet i 1787. I Frankrig spiller grundloven en mindre rolle i den folkelige bevidsthed, men revolutionens idealer – frihed, lighed og broderskab – lever videre i Bastilledagen den 14. juli.

Fejringen af en grundlov eller forfatning er ofte tæt knyttet til demokrati, national selvstændighed og historiske begivenheder, der har formet landet. Danmark adskiller sig ved at have en grundlovsdag uden officiel nationaldagsstatus – men med et stærkt demokratisk og historisk præg.