Halloween

1. november er allehelgensdag, og det er aftenen før (den 31. oktober), at der fejres allehelgensaften.

Allehelgensaften hører til de nyeste tiltag, når det gælder årligt tilbagevendende begivenheder, som danskerne i stigende grad markerer. Dagen er oprindeligt en keltisk højtid, men den er i nyere tid blevet populariseret gennem amerikanske impulser, film og populærkultur. Det amerikanske navn har også vundet indpas herhjemme - vi kalder den i dag Halloween.

Halloween i Danmark

I den amerikanske version går børnene fra dør til dør i uhyggelige kostumer og beder om slik med ordene “trick or treat”. Så udbredt er traditionen endnu ikke i Danmark, men flere og flere kvarterer - især parcelhuskvarterer - oplever børn, der banker på dørene netop denne aften.

Den mest udbredte danske tradition er dog stadig udhulning af græskar, også kendt som Jack O’ Lanterns. Mange familier bruger en eftermiddag på at lave lygter, som stilles ved døren og lyser op i efterårsmørket. Det er både en hyggelig aktivitet og en måde at skabe lidt gys på hjemmefronten.

Amerikanske rødder og danske paralleller

Selvom Halloween kan føles som en helt ny højtid i Danmark, har vi faktisk en vis pendant i vores egen fastelavn. Ved fastelavn klæder børn sig ud og går fra dør til dør, og i gamle dage fik de mad eller penge som belønning. Lidt det samme sker ved Halloween, blot med fokus på slik og uhygge.

Forskellen er stemningen: Fastelavn er farverig og munter, mens Halloween dyrker uhyggen og det overnaturlige. Hvor katten af tønden hører fastelavn til, er det fx spøgelser og vampyrer, der præger Halloween.

Keltiske traditioner og oprindelse

Halloween har rødder i den keltiske højtid Samhain, som blev fejret i Irland og Skotland for mere end 2000 år siden. Samhain markerede afslutningen på høsten og begyndelsen på vinteren - og dermed også et nyt år.

Man mente, at natten mellem den 31. oktober og 1. november var en særlig tid, hvor grænsen mellem de dødes og de levendes verden var tyndest. Sagnet fortæller, at de dødes ånder kunne vende tilbage og vise sig i forskellige skikkelser, nogle gange som dyr. Katte blev i denne sammenhæng ofte set som særligt farlige eller forbundet med hekse.

Under festen slukkede man alle ildsteder i hjemmene. Ved et stort fælles bål blev der bragt ny ild frem, og hver familie tog gløder med hjem for at genantænde deres ildsteder. Dermed fik man symbolsk nyt liv og beskyttelse mod det onde.

Nogle forskere mener, at folk også gik fra hus til hus for at samle mad eller gaver til ofringer. Andre ser dette som en senere tilføjelse til traditionen. Uanset hvad peger kilderne på, at Samhain var en nat præget af både taksigelse og frygt for det ukendte.

Græskar og lygter

Det mest ikoniske symbol på Halloween i dag er det udhulede græskar med lys indeni. Skikken begyndte dog ikke med græskar, men med roer og majroer i Storbritannien og Irland. Da traditionen kom til USA, var græskarret langt mere praktisk: større, blødere og lettere at udhule.

Herhjemme blev græskarlygter populære i 1990’erne og har siden været et fast indslag i mange hjem. Ofte udskærer man ansigter - nogle grinende, andre frygtindgydende - for at skræmme onde ånder væk og samtidig sprede lidt efterårshygge.

Eksempler på udskæring af græskar:

Kostumer, uhygge og børnelege

En anden central del af Halloween er kostumerne. I USA klæder både børn og voksne sig ud, mens det i Danmark især er børn, der leger med udklædningen. Temaerne er ofte hentet fra gyseruniverset: hekse, zombier, vampyrer, spøgelser og monstre.

Halloween byder også på små lege. En klassiker er “æble-bob”, hvor man med munden skal fange et æble, der flyder i en balje vand. I Danmark kombineres det ofte med skattejagter i mørket eller små gys i hjemmet.

Halloween i skoler og institutioner

Mange danske skoler og børnehaver har taget Halloween til sig som et kreativt tema. Børnene laver spøgelsesguirlander, edderkoppespind af garn, foruden selvfølgelig at udhule græskar. Der fortælles historier om spøgelser og mystiske væsner, men altid i en børnevenlig form.

Også forlystelsesparker spiller en stor rolle i udbredelsen af Halloween. Tivoli i København har siden 2006 pyntet op med tusindvis af græskar, mens Djurs Sommerland og Legoland også har gjort Halloween til en fast del af efterårsferien. Det har været med til at forankre højtiden i danskernes bevidsthed.

Nutidens Halloween i Danmark

Halloween er i dag en af de hurtigst voksende traditioner i Danmark. Supermarkeder fyldes i oktober med græskar, skeletpynt, kostumer og slikpakker. Bymidter og handelsstandsforeninger arrangerer events med zombievandringer og “uhyggelige” aktiviteter for børn.

For mange danskere er Halloween blevet en hyggelig anledning til samvær. Det er en fest uden dyb religiøs baggrund herhjemme, men snarere en kombination af kreativitet, socialt fællesskab og lidt uhygge, der passer perfekt ind i efterårets mørke.