📋 Skal du lave en bordplan? Prøv vores gratis værktøj og få styr på gæster og borde på få minutter!

Kalender

Årets mærkedage og højtider - én samlet oversigt

Uanset om du leder efter datoen for fastelavn, inspiration til påske, idéer til Sankt Hans, eller vil læse om traditioner og pynt til jul og nytår, så finder du det hele her. Vores kalender over danske mærkedage guider dig gennem året - måned for måned - med både kendte og glemte højtider.

Hver mærkedag har sin egen side, hvor du kan dykke ned i baggrunden for traditionerne, få praktiske råd til planlægning og hente masser af inspiration til mad, lege, pynt og aktiviteter.

Klik dig videre til de enkelte højtider for at få idéer, du kan bruge med det samme - uanset om du skal holde en fest, lære noget nyt, eller bare nyde årets gang med lidt mere mening og minder.

Tallet 2025 foran gyldent fyrværkeri

Nytårsdag - 1. januar

Kalenderen tilsiger os denne dag, at bunken vendes og en ny periode starter. Et nyt årstal tages i brug. Sådan har det været i Danmark mindst siden år 1700-tallet hvor den gregorianske kalender, som vi benytter den dag i dag, blev justeret ind. Nogle mener at Danmark gik over til 1. januar som nytår i... Læs mere om Nytårsdag - 1. januar

De hellige tre konger på kameler under stjernehimmel

6. januar - Hellig tre konger

Balthazar, Casper og Melchior hedder de hellige tre konger, som efter at have fulgt ledestjernen fandt frem til Jesusbarnet og tilbad det. Matthæus evangeliet kapitel 2: Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig. Og han sendte dem til Betlehem og sagde: »Gå hen... Læs mere om 6. januar - Hellig tre konger

Rimfrostklædt træ i vinterlandskab

2. februar - Kyndelmisse

På denne dag er det midvinter. Det halve af vinteren er gået, og der skulle derfor helst stadig være halvdelen tilbage af fodder til dyrene. Da kunne man gå foråret let i møde. Kyndelmisse er endnu en gammel katolsk fest der blev udfaset ved Struensees helligdagsreform i 1770. Kyndelmisse blev fejret på denne dag, 40... Læs mere om 2. februar - Kyndelmisse

Hænder former et hjerte mod solnedgangen

14. februar - Valentinsdag

Den katolske helgen Sankt Valentin er, vel forståelig nok, bl.a. særlig skytsengel for kærestefolk. Valentin var en romersk præst der blev henrettet i år 269, eller en biskop der blev henrettet i år 273. De har begge helgendag den 14. februar. Nogle mener i øvrigt der er tale om den samme person! Et forsøg på... Læs mere om 14. februar - Valentinsdag

Pink glittermaske med farverige fjerboaer

Fastelavn

Fastelavn indleder i sin oprindelse i gammel katolsk tid, den fastetid der forløber de sidste 40 dage før påsken. Fastelavnstiden var således en ædetid, hvor der blev spist op eller løs; flæskesøndag og flæskemandag / blå mandag (og hvide tirsdag [det fine brød]). Fasten afløste derefter det store ædegilde fra askeonsdag. Fastelavn var grove løjer... Læs mere om Fastelavn

Gammel illustration af kvinder der spejder efter en mand

24. februar - Skuddag

Skuddagen giver som følge af et dekret fra dronning Margaret af Skotland i år 1288, piger ret til at fri - og ret til erstatning såfremt det blev afslået. Erstatningens sum kan i beretninger læses til at have været 100 pund - hvilket tvinger tvivlen frem om historien eller beløbet virkelig kan passe. Imidlertid er... Læs mere om 24. februar - Skuddag

Gammelt skudårspostkort med kvinde der fanger mand med net

29. februar - Øllegaard

Hvilken praktisk betydning har skuddagen? 1. Dagens navn for den 24. bliver i skudår til ‘Skuddag’ og de ordinære helgendage for 24.-28. februar (Matthias, Victorinus, Inger, Leander og Øllegaard) bliver flyttet til 25.-29. februar. Dette besvær ville helt udgå hvis skuddagen var den 29. - for de få der benytter navnedage. 2. Pigerne må fri... Læs mere om 29. februar - Øllegaard

Historisk foto af kvindeoptog med banner og Dannebrog

8. marts - Kvindernes kampdag

1975 udnævnte FN til at være Kvindeår. FN udnævnte samtidig den 8. marts til at være officiel kvindekampsdag - i øvrigt den dato hvorunder kvindekampen altid havde været ført. Oprindelsen til kampdagen ligger helt tilbage til før 1. verdenskrig (1910), og det kvinderne arbejdede for, var lige valgret. Valgretten blev allerede en realitet i 1915... Læs mere om 8. marts - Kvindernes kampdag

Spaghettihøst

1. april - Aprilsnar

Uden at blive straffet. En ‘ret’ alle mennesker har overtaget den ene dag hvor det bliver accepteret - til en vis grad. Det drejer sig om at vide hvor man er, og hvem man er sammen med. Især hvis man vil køre en aprilsnar ‘lige til stregen’. 1. april er den største narredag hos os,... Læs mere om 1. april - Aprilsnar

Palmesøndag

Palmesøndag

Jesus kom til Jerusalem for at fejre pesach, som var en gammel jødisk fest til minde om flugten fra Egypten ledet af Moses. De der genkendte Jesus og havde hørt hans ord og gerninger, ærede ham ved at lægge palmegrene hvor han kom forbi.

Den sidste nadver malet af Leonardo da Vinci

Skærtorsdag

Jesus fejrer sammen med sine diciple den jødiske pesach som var en fest til minde om flugten fra Egypten ledet af Moses. Skærtorsdag var renselsesdagen (skær = ren); dagen renset for synd. Jesus fortæller at han vil blive forrådt og svigtet af dem, og han indstifter nadveren. Først fra år 622 bliver det dagen som... Læs mere om Skærtorsdag

Ikonmaleri af korsfæstelsen over kirkegængere

Langfredag 2026 - Betydning, traditioner & flagregler

Langfredag er den mest hellige af de kristne helligdage. Det er dagen, hvor Jesus blev korsfæstet på Golgatha - et sted, hvor man på den tid almindeligvis straffede røvere og oprørere. I 2025 faldt langfredag den 18. april. I 2026 falder den fredag den 3. april. Hvornår er langfredag i 2026? Langfredag i 2026 falder... Læs mere om Langfredag 2026 - Betydning, traditioner & flagregler

Festquiz

10 tilfældige spørgsmål om fest, takt & tone og traditioner. Hvor meget ved du om livets store fester?

Festquizzen kræver JavaScript. Du kan i stedet dykke ned i Festleksikon og Etikettebogen.

https://festbogen.dk/kalender/