Fastelavn

Fastelavn indleder i sin oprindelse i gammel katolsk tid, den fastetid der forløber de sidste 40 dage før påsken.
Fastelavnstiden var således en ædetid, hvor der blev spist op eller løs; flæskesøndag og flæskemandag / blå mandag (og hvide tirsdag [det fine brød]). Fasten afløste derefter det store ædegilde fra askeonsdag.

Fastelavn var grove løjer (der kunne endog være en levende kat i tønden!) og frådseri og druk i flere dage. Det kan være svært at kombinere den fastelavn med nogen kristen højtid. Så det kan vel diskuteres om det er lykkedes særlig godt at kristne den gamle hedenske vårfest – frugtbarhedsfest. Dengang var der stor forskel på hverdag og fest. En hård hverdag giver en ekstra løssluppen fest når åget tages af skulderen. Løssluppen, det var fastelavnstiden i middelalderen. Det kaldes også ‘den gale uge’ fordi man ud over at frådse i mad og drikke også klædte sig ud og derudover var meget afslappet overfor autoriteterne, som der endog (ustraffet) kunne gøres lidt grin med.

Fastelavnsmandag var skolefridag indtil 1960′erne.

Fastelavn falder 7 uger før påske, og det vil i vores kalender blive til en dag mellem 1. februar og 7. marts.

Hele ugen før fastelavn bliver den forberedt. Mange børnehaver og i skoleklasser frembringer fantasifulde masker eller hele dragter af uhyggelige skeletter, monstre eller de til enhver tid førende helteskikkelser som tv, computerspil og internet har berømmet.
Det slutter med at der skal slås katten af tønden, den sidste skoledag inden fastelavn. Den der slår tønden ned bliver kattekonge (eller kattedronning).
Arrangementet kan også traditionelt være på en plads i byen hvor der også kan være en tønde til de største børn (de såkaldte voksne!).
Arrangementer foregår også i mange indkøbscentre, hvor der ud over tøndens sædvanlige indhold af lækkerier, kan være præmier for bedste udklædning etc.

Se også

Fastelavn 29. februar – Øllegaard 24. februar – Skuddag Karneval Mærkedage At spise og drikke