1. maj – Arbejdernes Kampdag

Når jeg ser et rødt flag smælde

Dagen er normal arbejdsdag, men der er flere overenskomster hvorunder det er en halv eller en hel fridag. Dagen kan bruges til socialt sammenhold i diverse parker, hvor politiske partier arrangerer møderne (mod at få taleretten og agitationsmuligheden) og vejret styrer nydelsesniveauet af sodavand og øl.

Aftenprogrammerne i fjernsynet kan, alt efter politisk observans eller bevis på alsidighed, give en kort beretning om dagens taler eller der kan produceres en hel temaaften – hvor 90% er genbrug fra sidste års ditto.

Arbejdernes kamp for en 8 timers arbejdsdag (48 timers uge!) begyndte i USA med demonstrationer i 1888.
For at bygge videre på denne begivenhed, blev der ved en kongres i Paris året efter (for socialister) besluttet at opstille en række krav som der skulle arbejdes hen imod ved en årlig markering.
Fra 1890, og lige siden, har der i Danmark været 1. maj møder.
På dette tidspunkt var den danske arbejdes arbejdstid omkring 10,5 timer om dagen.
De første års demonstrationer blev flyttet til efterfølgende søndag, på grund af trusler om afskedigelser hvis arbejdspladsen blev forladt!!!

Det drejede sig om at vise den magt der lå i arbejderbevægelsens muligheder for at nå krævede mål. Og magten var tydelig, når arbejderne (for egen regning da de endelig fik ‘lov’ på selve dagen) forlod de store arbejdspladser ved middagstid, der herefter lå øde hen mens talerne gjaldede på fælleden og i andre parker landet/verden over.

I 1920 blev den danske arbejdstid 8 timer (seks dage om ugen).
40 timers arbejdsuge blev først opnået i 1974.
Det hører med at bemærke, at samtidig i anførte tidsrum, blev ferien øger fra ½ til 4 uger om året.