Der har altid været specielt festet i forbindelse med overgange i livet. Det kan være konfirmation, bryllup og runde fødselsdage.
På samme måde bliver der festet ved overgangene fra en gammel kalender til en ny. Kalenderen ligner den gamle til forveksling, men alligevel giver det en chance til at vende bunken og starte på en frisk, måske samtidig med et par nytårsforsætter.
I sig selv er nytårsaften ikke nogen fridag, men mange har fri perioden mellem jul og nytår – alt efter hvorledes julen falder, dvs. hvor mange hverdage perioden har.
Nytårsaften tilbringes gerne i gode venners lag, og mange begynder aftenen med at se og høre dronningens nytårstale kl. 18.00. Derefter spises (klassisk, men efterhånden sjældnere: kogt torsk med sennepssovs) ved et bord der er dækket med serpentiner og bordbomber. Gæster og værter kan være udklædte med parykker og hagesmækker med sjove/frække tekster.
Mange fortsætter ud til byens pulserende restaurationer der har en af de helt store dage denne aften og måske hele nat.
Der bliver ofte drukket lidt ekstra denne aften og som regel ender det med champagne og kransekage til midnat. Det kan også være tradition at springe ind i det nye år.
Herefter det er nytår, 1. januar, som hos flere først rigtig mærkes tydeligt den følgende morgenstund – eller op af dagen.