Påskedag (1. og 2.)
Påskedag var det tidspunkt hvor Jesus Kristus opstod fra de døde, efter at være blevet korsfæstet langfredag.
Matthæus evangelium, kapitel 27:
Men efter Sabbaten, da det gryede ad den første Dag i Ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til Graven. Og se, der skete et stort Jordskælv; thi en Herrens Engel for ned fra Himmelen og trådte til og væltede Stenen bort og satte sig på den.
Men hans Udseende var ligesom et Lyn og hans Klædebon hvidt som Sne. Men de, som holdt Vagt, skælvede af Frygt for ham og bleve som døde.
Men Engelen tog til Orde og sagde til Kvinderne: “I skulle ikke frygte! thi jeg ved, at I lede efter Jesus den korsfæstede. Han er ikke her; thi han er opstanden, som han har sagt. Kommer hid, ser Stedet, hvor Herren lå!
Og går hastigt hen og siger hans Disciple, at han er opstanden fra de døde; og se, han går forud for eder til Galilæa; der skulle I se ham. Se, jeg har sagt eder det.”
(..)
Men medens de gik derhen, se da kom nogle af Vagten ind i Staden og meldte Ypperstepræsterne alt det, som var sket.
Og de samledes med de Ældste og holdt Råd og gave Stridsmændene rigelige Penge og sagde: “Siger: Hans Disciple kom om Natten og stjal ham, medens vi sov. Og dersom Landshøvdingen får det at høre, ville vi stille ham tilfreds og holde eder angerløse.”
Men de toge Pengene og gjorde, som det var lært dem. Og dette Ord blev udspredt iblandt Jøderne indtil den Dag i Dag.
Der er ikke meget på denne dag, som for det store flertal af danskere, leder tanken hen på opstandelsens mirakkel.
Langt de fleste betragter denne festdag som en god mulighed til familiesammenkomster, hvor påskebryggen virkelig kan komme til sin ret.
De store helligdage, som påske, pinse og jul, har en forstærkning af deres betydning, ved det faktum at de får en ekstra helligdag.
Tidligere, indtil 1770, var påske endog yderligere en dag længere med en 3. påskedag.
