Mærkedage
Årets andre minde- og festdage
De officielle danske flagdage refererer til religiøse højtider, kongelige fødselsdage eller militære begivenheder.
De er uden nogen indflydelse på normale danskeres hverdag og fest.
På blomsterhandlernes store dag, bliver der hvert år på Mors dag sat rekorder. Med Valentinsdagens indtog i Danmark giver den også godt salg af guld og glimmer. Fars dag har ikke den samme pondus, men da den flyder sammen med fejringen af Grundloven, har den trods alt den positive sideeffekt, at det er en fridag (for de fleste).
1. maj har kun reminisenser tilbage fra dengang der blev demonstreret med mening. Nu er dagen passende indført i relevante overenskomsters og blevet til en fridag. Det tager brodden af demonstrationerne der bliver mindre for hvert år; medmindre der er rigtig godt vejr!
Fastelavn er næsten kun et levn fra tidligere, hvor fastelavn blev slået af tønden om søndagen og mandag var en skolefridag. Af gammel vane bliver der stadig slået mange tønder i stykker i skoler og ikke mindst børnehaver. De kan hygge sig hele ugen med udklædningsaktiviteter. Selve uhyggen ved udklædte er flyttet til Halloween.
1. april må der narres, og tv og aviser hjælper med til at holde liv i konkurrencen om den mest iderige vanvittighed. Ligeså forudsigelig som historierne hver 4. år på skuddagen hvor kvinder må fri, og mænd der siger nej skal erlægge 12 par skindhandsker. Ikke at forglemme Mortensaften hvor der spises mange gæs (som nok oftest er and!).
Midt på sommeren, til Sct. Hans, samler man brænde sammen til et bål som man afbrænder med en heks i bålet, og synger om det dejlige Danmark – og til nytår drikker man sig fuld!
