Halloween
Udhulede græskar og skræmmende uhygge
1. november er allehelgensdag, og det er aftenen før (den 31. oktober) at der fejres allehelgensaften.
Allehelgensaften hører til de nyeste tiltag med hensyn til årlige tilbagevendende festlige begivenheder som danskerne begynder at fejre. Da det er amerikanske impulser og påvirkninger der har populariseret dagen er de også løbet af med sejren med hensyn til navnet, som på amerikansk (og nu dansk!) er Halloween.
SE OGSÅ: Vampyrfest
I den amerikanske version (der minder en del om tidligere danske traditioner i forbindelse med fastelavn) går børnene fra dør til dør og tigger om slik i mere eller mindre skrækindjagende kostumer.
Så langt er den tradition dog ikke slået igennem herhjemme.
Det meste af det vi har overtaget er fremstilling af græskarlygter (Jack O Lantern), og så en mulighed for skoler og børnehaver om lidt skrækindjagende emnearbejde.
Halloween har overtaget skikken fra en gammel keltisk høstfest med at gå fra dør til dør.
Dengang var et ikke for at få slik, men for at få et offer, der skulle brændes om aftenen på bålet, som tak for høsten.
Der blev slukket for alle ildsteder i hjemmene og man drog til festlighederne med dans og taksigelser. Der blev frembragt ny ild under høstfesten, og fra bålet fik alle gløder med når de drog hjem. Ildstederne fik således ny ild, og gløderne blev måske transporteret i en form for roelygter.
Når kelterne fejrede nytår 1. november var 31. oktober en nytårsaften hvor der blev kaldt på årets døde.
De kunne så vise sig som dyr. De ‘værste’ viste sig som katte.
