Fætter-kusinefesten er ikke nogen entydig størrelse
Enhver familie har en struktur der gør den unik. Det afgørende for muligheden af mange festdeltagere i fætter-kusineflokken er at der var mange søskende i bedstefar og bedstemors søskendeflok, og deres aldersspredning.
Tænker man på fætter-kusinefesten som en fest for de noget yngre familiemedlemmer først i tyverne, så var det nok dem der gav denne fest en stor opblomstring i 1980’erne.
At festformen kom på dette tidspunkt kan måske også tolkes som en følge af et familiemæssigt behov der ikke mere blev udfyldt, da der på grund af de mindre familier blev længere og længere mellem de obligatoriske familiefester.
Festen er en god chance til, ud over familierelationerne, at mødes med unge (yngre) mennesker, som man i virkeligheden kender utrolig godt.
Som klassefestens deltageres nære kendskab til hinanden gennem de vigtige år sidst i skoleforløbet, har fætter / kusinefesten den overbygning at man så at sige altid har kendt hinanden, og ikke i samme grad som skolekammerater mister forbindelsen til ved skoleafslut.
Til gengæld er fætter / kusine alderen så noget mere spredt. Noget der måske har været en hindring til at interessere sig for hinanden som 9 og 15 årig. Aldersforskellen rykket op i anden potens med 22 til 28 år er ikke mere mærkbar.
Flere holder i dag fætter-kusinefest som en familiefest der måske kan strække sig over en week-end. Det holdes som regel som et sammenskudsgilde.
Det kan også holdes som en temafest, måske blot med temaet – familie!
Er der samtidig i familien en der vil styre ‘familiens’ hjemmeside, kan alle vedblivende have kontakt med hinanden og gøre det ‘årlige’ gensyn mere indholdsrigt.