Konfirmation
Stor fest uden betydning
Konfirmationen betegnes som en bekræftelse fra den unge selv, om at det medlemskab af Den danske Folkekirke som forældrene sørgede for blev erhvervet ved dåben, ønskes konfirmeret/bekræftet.
Set teologisk bekræfter Gud dåben med tilsagn om nåde for konfirmanden der nu kan (eller har en chance for at) forstå det.
LÆR AF ANDRES SPØRGSMÅL OM KONFIRMATION:
Tid til tale
Spørgsmål: Jeg skal holde konfirmation for min datter – hvornår skal jeg holde talen? Ved samme konfirmation skal hendes far ikke deltage – hvor skal lillebror sidde, og hvor skal pap-far sidde?
Mangel på invitation
Spørgsmål: I løbet af efteråret til et familiearrangement, siger min kærestes svigerinde, ja, det er sådan at vores søn skal konfirmeres, så kan I ikke have jeres søn med på 2 år og seks måneder. Jeg bliver meget forbavset, da …
Mangel på invitation Read More »
Dresscode til konfirmation
Spørgsmål: Jeg havde tænkt mig at tage hvide bukser på samt en farvet top. Nu er der nogen der har fortalt mig, at man ikke må have hvidt på til en konfirmation, er det korrekt? Jeg ved man ikke må …
Dresscode til konfirmation Read More »
Blomstergave
Spørgsmål: Hvad giver man til en konfirmation, hvor man ikke er inviteret (jeg husker begrebet: istedet for en blomst) og i det hele taget synes jeg det er svært at vide hvad man giver til en given begivenhed.
50 timers undervisning
Forud for den traditionelle konfirmation forløber 50 timers undervisning i Folkekirkens gudstjeneste samt den kristne børnelærdom.
Såfremt det unge menneske ikke er døbt, er der mulighed for at blive døbt ved en ceremoni før konfirmationen.
Selve konfirmationen (og konfirmationsforberedelsen) gennemføres (sædvanligvis) i den sognekirke som skolen er tilknyttet for alle eleverne. Uanset hvilken sognekirke de i øvrigt ellers er tilknyttet.
Der er dog også steder hvor konfirmationen foregår i konfirmandens sognekirke. I øvrigt er der mulighed for (såfremt præsten accepterer det) at blive konfirmeret i en anden kirke, hvis man har et særligt tilhørsforhold dertil.
Starter op omkring september
Undervisningen begynder omkring september for skolernes 7. klasser. Skolerne informerer om indskrivning og datoer.
Ligesom der er et valg mellem kirkelig og borgerlig vielse, er der alternativer til kirkens konfirmation; nonfirmation (ungdomsfest) er et alternativ så den unge kan fejre milepælen, og humanistisk konfirmation er en voksende borgerlig mulighed.
Konfirmationen bliver ofte betegnet som overgangen til voksentilværelsen. Dette har vel tidligere været tilfældet al den stund barndomshjemmet ofte blev forladt. Et arbejdsliv blev påbegyndt ved landbruget eller en håndværksuddannelse for drengene og pigerne fik huslige stillinger så de kunne blive oplært til selv engang at kunne styre et hus.
Den store ændring forekommer ikke i dag. Som før konfirmationen fortsætter dagligdagen som intet var hændt, og skoleforløbet fortsætter de følgende mange år.
På det indre plan, det rent fysiske, er der imidlertid store ændringer omkring konfirmationsalderen. Kroppen bliver ændret og drifterne vågner op, og voksenlivets adfærd står for døren.
Statistik om konfirmation
Det er værd at bemærke og fejre denne milepæl ved en ceremoni, og kirkens konfirmation har stået for størstedelen af denne konfirmation. 77% ved årtusindegrænsen er jævnt faldende til 70% (=46.602) i 2017.
Det vil ikke sige at 30% ikke fejret ‘overgangen til voksen’. De gør det blot ikke i Folkekirken.
Der er flere typer konfirmation
1. Flere religioner holder deres egne konfirmationsfester.
2. Nogle vælger at lade fejringen forgå som Nonfirmation (tidligere Borgerlig konfirmation).
3. Den nyeste fejringsmulighed er Humanistisk konfirmation.
4. Ingen konfirmation.
Konfirmationen har trods dens store bevågenhed og dens store omfang, ingen betydning overhovedet; hverken civilretsligt eller ved kirkelige arrangementer.
Konfirmationsdatoerne et eller to år frem har mange kirker lagt ud på deres hjemmesider, så man i god tid kan sørge for at hele familien kan reservere dagen.
Samtidig bliver det muligt at flytte den ene konfirmand til et andet hold (med en anden dato), såfremt der i familien er to konfirmationer hvortil mange gæster ønskes begge steder.
Folkekirken skriver også om konfirmation
Læs Folkekirkens egen side om konfirmation.
1640’erne indførtes konfirmationen i (det nuværende) Sønderjylland, så det må nærmest siges at være i Tyskland.
1736 – Indførelse af konfirmation i Danmark, for at sikre børn og unges forståelse og betydning af nadveren. Konfirmanderne skulle gå til præst to gange om ugen i tre måneder.
1759 – Konfirmationen foregik efter det 14. og inden det 19. år. En ukonfirmeret person over 19. år risikerede at blive smidt i fængsel.
1810 – Konfirmander skulle stille med koppeattest.
1814 – Konfirmation efter udskrivning af skole. Så var man voksen og kunne komme ud at tjene.
1832 – Konfirmationen blev som det første indført i ens skudsmålsbog. Uden konfirmation fik man ingen bog. Og uden bogen kunne man ikke få arbejde eller blive gift og stifte familie. Skudsmålsbogen var en adgangsbillet til samfundet.
1857 – Nu ikke tvungen konfirmation mere. Heller ikke dåbstvang for folkekirkemedlemmers børn.
1909 afsluttedes ‘eksamenskonfirmationerne’ hvor konfirmanderne blev testet af præsten. Hændte det pinlige at man dumpede, fik man ingen skudsmålsbog og kunne dermed ikke arbejde udenfor hjemmet.
Konfirmationens overordnede retningslinier er nedfældet i det der kan kaldes konfirmationsloven.
Anordningen kan læses i sin fulde længde på Retsinformation.dk.
