Helligdagsreform
Da 11 fridage blev til arbejdsdage i en helligdagsreform
Helligdagsreformen fjernede de mange helligdage der fandtes tidligere. Ikke mindst bods- og bededage, hvoraf den eneste overlevende dengang, Store bededag, blev indført af Roskildes biskop Hans Bagger omkring 1677 og lovfæstet i 1686 ved kongelig forordning.
Struensees reform
Ved Struensees store helligdagsreform fra 7. oktober 1770 (Forordningen af 26. oktober 1770), var den eneste bededag der ikke blev sløjfet, netop Store bededag. Det var ikke, som mange i dag tror, en erstatningsdag Struensee konstruerede.
[Imidlertid afskaffede Mette Frederiksen regeringen, Store Bededag fra 2024.]
Reformen afskaffede halvdelen af årets helligdage, så nu var der kommet 11 nye arbejdsdage.
Flere af de afskaffede helligdage fortsatte dog deres kirkeliv, ved at blive mindet en nærliggende søndag.
De 11 afskaffede helligdage var
- 6/1
- Helligtrekongersdag
- 2/2
- Kyndelmisse / Maria Renselsesdag
- 25/3
- Maria bebudelsesdag
- 3. påskedag
- 3. pinsedag
- 24/6
- Sankt Hansdag
- 2/7
- Fruedag / Maria Besøgelsesdag
- 29/9
- Mikkelsdag
- 1/11
- Alle Helgensdag (2/11 Alle sjælesdag blev afskaffet under reformationen (1517-59))
- 11/11
- Mortensdag
- 3. juledag
