Påske
Påske, det handler måske om chokoladeæg
Påskedag placeres som første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.
I kalendersammenhæng er den 21. marts altid forårsjævndøgn, så påsken kan fejres i samme uge verden rundt.
Ud fra denne dato placeres alle de skæve helligdage som hører med i påskeforløbet fra fastelavn til pinse.
Se listen over alle de skæve helligdage.
- 6 søndage før påskedag
- Fastelavnssøndag
- Søndag før påskedag
- Palmesøndag
- Torsdag før påskedag
- Skærtorsdag
- Fredag før påskedag
- Langfredag
- Påskedag
- Jesu genopstandelse
- Dagen efter påskedag
- 2 påskedag
- 40 dage efter påskedag (6. torsdag efter skærtorsdag)
- Kristi Himmelfartsdag
- 50 dage efter påskedag (10 dage efter Kristi Himmelfart)
- Pinsedag
- Dagen efter
- 2. pinsedag
Ovenstående helligdage er sammen med de faste datoer 25. og 26. december (juledag og 2. juledag), årets store kirkelige festdage, hvoraf mange indgår som officielle flagdage.
Traditioner omkring æg
Påsken indeholder stadig traditioner med æg som central genstand. Der dekoreres æg og leges gamle lege på museer og i børnehaver i ugen op til påske, mens andre køber et chokolade- eller marcipanæg hos købmanden.
Påsken danner med udlægningen af Kristusbegivenheden hele grundlaget for den kristne tro og er årets betydeligste fest i kirken.
Det centrale indhold i kristendommen, har sit udspring i det der hændte med Jesus i påsken, og den teologiske udlægning af de begivenheder der fandt sted i disse dage.
Skærtorsdag tilbringer Jesus sammen med diciplene og indstifter nadveren, som Leonardo da Vinci så blændende har illustreret på denne sides billede. Se hele billedet på denne danske italiensside.
Langfredag er dagen for korsfæstelsen og den eneste flagdag der er med halv stang hele dagen.
Påskedag er opstandelsesdagen.
Den jødiske forbindelse
Påske (på hebraisk pesach) betyder forbigang , og refererer til den jødiske fest som også Jesus fejrede. Det var festen for udvandringen fra Ægypten, som beskrives i 2. Mosebog, hvor dødsengelen gik forbi de hjem hvor der var smurt lammeblod på dørstolpen. Den masakre medførte at jøderne endelig fik lov til at afslutte det lange fangenskab.
Det kristne oplæg til at ‘overtage’ påsken, fandt sted i det 2. århundrede hvor divigerende ønsker endelig blev konstruktivt samlet om en løsningen der placerede Jesu opstandelse på den store kristne helligdag.
Islam har deres fredag, jødedommen har deres lørdag. Derfor blev søndagen valgt af de kristne.
Når skrifternes beretning omhandlede opstandelsen på trediedagen, blev korsfæstelsen placeret på fredagen (den første dag skal tælles med).
