Helligdage
Søndage og officielle helligdage er normalt fridage
Helligdage kan anvendes til kirkehandlinger eller til an afslappet hvile/feriedag, alt efter vejret.
I den tidligere danmarkshistorie var det ligefrem forbudt at arbejde på de kirkelige helligdage. Alligevel kunne dagene ikke bruges til at sove ret meget længere end til daglig, for der var indtil 1845 påbudt gudstjeneste for alle på de kirkelige helligdage.
De kristne kirkers magt et noget mere indskrænket i dag, og mange der arbejder i butik og i servicefag må i stedet holde deres søndage og “helligdagsfri” på andre tidspunkter.
Da de kirkelige helligdage udgår fra et astronomisk tidspunkt der omhandler både sol og måne – og en søndag, vil denne række af helligdage ikke have faste datoer. De bliver således til de “skæve helligdage”, der ikke ligger fast år for år.
Årets fri- og helligdage:
1. januar: Nytårsdag.
Alle de skæve helligdage:
Skærtorsdag, Langfredag, Påskedag, 2. påskedag, Kristi Himmelfartsdag, Pinsedag, 2. pinsedag, Juledag og 2. juledag
Se hvornår de skæve helligdage falder år for år.
Følgende dage kan være aftalebestemte fridage:
1. maj,
Grundlovsdag,
Juleaftens dag og
Nytårsaftens dag
afhængig af hvilken overenskomst man arbejder under.
Før Struensees helligdagsreform i 1770 var der dobbelt så mange helligdage.
