Skæve helligdage i 2025

🎉 Hjælp andre med at finde gode råd til festen!
Del denne side på Facebook:


Har denne tekst hjulpet dig, så vurdér den gerne!

Printet fra festbogen.dk - tekster om forberedelse af alle fester!
🔄 Sidst opdateret: 27. maj 2025

Hvorfor falder helligdagene forskelligt hvert år?

De fleste kirkelige helligdage falder på forskellige datoer fra år til år. Det skyldes, at påsken - som mange af de andre skæve helligdage tager udgangspunkt i - ikke har en fast dato i kalenderen, men bestemmes af måne og sol: Påskedag falder nemlig første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.

Det betyder, at tidspunktet for påsken kan variere med næsten en hel måned fra år til år. Det har stor betydning, da påsken fungerer som udgangspunkt for flere andre helligdage i kalenderen - dem, vi kalder de skæve helligdage.

👉📅 Vil du bare se datoerne?
Spring direkte til listen over helligdage.

Hvad er Paschal-fuldmånen?

I praksis bruger kirken ikke den faktiske, astronomisk observerede fuldmåne, men en beregnet version kaldet Paschal-fuldmånen. Den er fastlagt ud fra et tabelformat og bruges konsekvent over hele verden, så alle kristne kirker - uanset placering - fejrer påske på samme dag.

Det er nødvendigt, fordi månefaserne ikke altid viser sig ens alle steder på Jorden. Afhængigt af tidszoner og geografi kan den præcise fuldmåne falde på forskellige datoer, men kirken har altså valgt en standardiseret løsning.

Hvordan beregnes påsken?

Påskens placering blev fastlagt som princip på kirkemødet i Nikæa i år 325. Her blev det besluttet, at påsken ikke længere skulle være afhængig af den jødiske påske, men i stedet bestemmes ud fra sol og måne. For at gøre det ensartet udarbejdede man et beregningssystem - en slags evighedskalender - som blev justeret i 1583 i forbindelse med overgangen til den gregorianske kalender. Det er denne beregningsmetode, der stadig bruges i dag.

Systemet sikrer, at påskedag altid falder mellem den 22. marts og 25. april. Ud fra påskedag fastlægges en række andre helligdage, som bevæger sig i kalenderen - fx Kristi himmelfartsdag og pinsedag.

Hvilke helligdage følger påsken?

De skæve helligdage er dem, der afhænger af påskens placering. Kristi himmelfart ligger 39 dage efter påskedag (altså på den 40. dag), mens pinsedag ligger 49 dage efter (på den 50. dag). På den måde følger en stor del af forårets og sommerens helligdage direkte af datoen for påsken.

Det gør det nødvendigt med en opdateret oversigt hvert år, så man ved, hvornår der er lang weekend, fridage eller mulighed for ferie. Derudover er der selvfølgelig også helligdage med faste placeringer - som jul, nytårsdag og grundlovsdag.

Planlæg året med de skæve helligdage

Herunder finder du det fulde overblik over alle de skæve helligdage i 2025 - perfekt til dig, der gerne vil planlægge dine fridage, forlængede weekender, familieture eller bare nyde lidt ekstra ro i kalenderen.

Her falder de forskydelige helligdage i 2025




Påsken falder 30 dage efter forårsjævndøgn:

søndag 20. april 2025


Fastelavn49 dage før påskesøndag 2. marts 2025
Palmesøndag7 dage før påskesøndag 13. april 2025
Skærtorsdag3 dage før påsketorsdag 17. april 2025
Langfredag2 dage før påskefredag 18. april 2025
Påskedag søndag 20. april 2025
2. påskedag1 dag efter påskemandag 21. april 2025
Store bededag26 dage efter påskefredag 16. maj 2025
Kristi himmelfartsdag39 dage efter påsketorsdag 29. maj 2025
Pinsedag49 dage efter påskesøndag 8. juni 2025
2. pinsedag50 dage efter påskemandag 9. juni 2025

Hvad med Store bededag?

Store bededag har traditionelt været en af de skæve helligdage, da den altid har ligget fjerde fredag efter påskedag. Den blev indført i 1686 som en samlet bededag i stedet for flere mindre fastedage og har været en fast del af den danske helligdagskalender lige siden.

Men fra 2024 blev Store bededag afskaffet som officiel fridag i Danmark. Det betyder, at de fleste ikke længere har fri fra arbejde eller skole den dag. Beslutningen blev truffet som led i et politisk forlig og vakte stor debat i befolkningen.

Alligevel fortsætter mange kirker med at markere dagen. Store bededag har nemlig stadig kirkelig betydning og står opført i Den Danske Folkekirkes officielle liturgiske kalender. Derfor holdes der gudstjenester landet over, ofte med traditionel salmesang, bøn og oplæsning - præcis som før afskaffelsen. For eksempel holdt Elmelunde Kirke og mange andre fyraftensgudstjenester på dagen i 2025. I 2026 falder Store bededag den 1. maj, som også er Arbejdernes internationale kampdag. Flere kirker forventes at markere dagen med gudstjenester og bøn - både som en fortsættelse af traditionen og som en stille protest mod afskaffelsen. Dermed lever den kirkelige del af dagen videre, selvom den ikke længere er en officiel fridag.

Derfor har vi valgt stadig at tage Store bededag med her - som et relevant og aktuelt punkt, både i kirkelig og kulturel sammenhæng. Mange danskere har stadig traditioner omkring hveder, andagt og refleksion denne dag, uanset om den er fridag eller ej.

Skriv et svar