23. juni
Midsommerfest
Mange har en fast tradition for at besøge det samme sted denne aften. Der, alt efter hvordan vejret arter sig, startes med at spise i det fri og nogle steder er der underholdning eller / og en hovedtaler med en Sankt Hans tale.
Op til Sankt Hans bliver der samlet grene og kviste til at lave store bål, og der bliver gerne lavet en halmheks, der sat på et kosteskaft placeres øverst på bålet.
Derefter tændes bålet, og Midsommervisen med tekst af Holger Drachmann synges til Lange-Müller eller ShuBiDuas musik.
Når vi fejrer Sankt Hans, er det ud fra kirkelig henseende, Johannes Døberens fødselsdag der fejres.
At det kan fejres med bål og dans, viser nogle af de problemer der opstår når kirken vil overtage og ændre en fest. Man kan vel ikke sige at det er lykkedes særlig godt med Sankt Hans aften, og skikken med at afbrænde en hekst som begyndte i 1920′erne (nok fra tysk oprindelse), leder vel også mere tanken tilbage til den gamle hedenske midsommerfest end til Johannes Døberen.
På denne dag, mentes naturens kræfter at være på deres højeste, og alle der indsamlede medicinske urter fik de bedste resultater fra indsamlingen af mange urter på denne dag/nat. Ikke mindst sankthansurt (sedum telephium) der nogle stedet blev kaldt spåblomst da den blev brugt til at tage varsler efter.
Den længste dag, solhverv, er den 21. eller 22. juni men Sankt Hans dag ligger fast på den 24. juni. Et halvt år efter Jesu fødselsdag (25. december) der med kirkelige udregningsmetoder (hhv 1. januar og 1. juli minus 6 dage) bliver til den 24. juni.
Efter helligdagsreformen (1770) blev Sankt Hans dag til en hverdag.