Skæve helligdage

Første søndag – efter første fuldmåne – efter forårsjævndøgn

Årets ujævne rytme

De fleste kirkelige helligdage falder på forskellig dato år efter år, fordi udgangspunktet, påsken, markeres ud fra en astronomisk observation.

Første søndag – efter første fuldmåne – efter forårsjævndøgn er påskedag!

Ud fra denne dato fastlægges resten af helligdagene.

Denne astronomiske datering har imidlertid det problem at påsken kan fejres på forskellig dato, alt efter hvor på kloden man befinder sig.

Dette var naturligvis kendt af de gamle astronomer, og de fremstillede derfor et komplekst tabelsystem til fælles påske over hele kloden. Dette blev godkendt af kirkefædrene ved et kirkemøde i år 325. Efter en justering da den gregorianske kalender blev indført i 1583 anvendes samme tabel stadig.
Den fuldmåne der beregnes ud fra tabellen kaldes for Paschal fuldmåne. Beregningerne herfra vil placere påskedag mellem den 22. marts og 25. april, og i forhold til den astronomiske påskedag kan der være en difference på op til 2 dage.

Årenes gengangere med skæve helligdage

Mange mærkedage fejrer vi hvert eneste år.

Det kan være de religiøse fester der er knyttet til påsken og derfor ligger fast i forhold til denne (skæve helligdage).

Eller det kan være mærkedage som jul og alle de andre mere eller mindre fantasifulde mærkedage som er knyttet til ‘konge og fædreland’ eller diverse organisationer som har haft held til at manifestere sig til en årlig begivenhed.