Konversation
Det er en gammel regel, at det er herren, der indleder en konversation, og damen, der vedligeholder den. Selv om en herres konversationspligt i første række gælder hans egen borddame, må han ikke glemme damen til venstre. Uden hensyn til personlige eller andre forhold, skal han nu og da, når hendes bordkavaler taler med andre, henvende sig til hende.
Hun på sin side må naturligvis også vise ham en vis høflig interesse og ikke affeje ham, når han taler til hende. Er begge ens naboer optaget af samtale til anden side, må man naturligvis ikke bryde ind i denne, men skal forholde sig afventende. Ved første givne lejlighed optager man så på ny samtalen med en af dem. Er disse samtaler af længere varighed, hvilket i øvrigt vil være meget ukorrekt, skal man ikke sidde og se forladt og hjælpeløs ud, men ved hjælp af et eller andet spøgefuldt påskud søge at komme med i samtalen til en af siderne.
Man bør dog undgå at benytte sig af en vending som: »må jeg le med«; det virker plat.
Det foran anførte gælder naturligvis også og i lige høj grad, hvor flere damer sidder sammen, som når det er herrer, der er placeret ved siden af hinanden.
Man taler ikke gerne over bordet, med mindre det er meget smalt, idet man på grund af larmen fra selskabet som regel ellers må råbe for at gøre sig forståelig. Ej heller må man tale forbi andre uden at sørge for at inddrage de mellemsiddende i samtalen. Vær ikke højrøstet og le ikke støjende. Det drager hele den øvrige del af selskabets opmærksomhed hen på dem og kan let lægge et tryk på omgivelserne, bortset fra at det er upassende.
Tonen ved bordet bør være let og munter
Stoffet for konversationen afhænger selvsagt til en vis grad af, om herren kender den pågældende dame i forvejen, eller de har fælles interesser og bekendte. Det vil være forudseende, om herren, såfremt han ikke tidligere har truffet sin borddame, forinden han går til bords, søger at få lidt oplysninger om hende, således at han har en vis baggrund for konversationen og så vidt muligt kan undgå at berøre forhold, han i det foreliggende tilfælde helst skal lade ligge; således skal han jo ikke gerne spørge til hendes mand eller sætte skilsmisseproblemer under debat, hvis hun er fraskilt.
Tilsvarende gælder naturligvis damen i hendes forhold til bordherren, hvis hun bliver bekendt med, hvem der skal føre hende til bords.
Nogle er mindre godt skåret for tungebåndet end andre. Hvis det erfaringsmæssigt kniber for et menneske at holde en konversation i gang, vil det være hensigtsmæssigt for vedkommende at forberede sig til et selskab ved i forvejen at tænke over, hvilke emner der kan være tale om at bringe på bane, evt. kan han opnotere hovedpunkterne og repetere dem, inden han kommer til selskabet.
I al almindelighed er litteratur, teater, film, musik, sport, tidens særlige problemer m.m. jo udmærket stof, men også vejret kan i nødsfald bruges. Politik bør ikke bringes på bane; i hvert fald bør man straks slå over i et andet emne, såfremt man mærker tegn på dybtgående meningsforskelligheder. Om fornødent må værtsfolkene gribe ind og på en behændig måde lede samtalen ind i et andet spor. Intet er nemlig som en politisk diskussion egnet til at bringe sindene i oprør, og ophidset diskussion bør af hensyn til værtsfolkene for enhver pris undgås.
Man skal ikke, når andre hører på det, takke for eller drøfte selskaber, man har været i hos en fælles bekendt, hvor de pågældende ikke var inviteret med. Det kan give anledning til, at disse bliver fornærmede på festens giver.
Såfremt en dame får indtrykket af, at hendes bordherre spekulerer på en tale, han vil holde, bør hun give ham lejlighed til at arbejde lidt med sine egne tanker og for en tid enten tie stille eller — bedre — henvende sig til den anden side.
Slår en af gæsterne på sit glas som indledning til en tale, bør al konversation straks indstilles, og tavshed herske, så længe talen varer. Man bør ikke afbryde en taler. De færreste af dem kan lide det, og for de mindre rutinerede kan det være katastrofalt, idet en sådan afbrydelse kan virke stærkt distraherende og få dem til at tabe tråden.