At forsyne sig og andre

Brug at kopper

Når man drikker af et par kopper, løfter man normalt overkoppen med højre hånd, idet man fatter om hanken med tommelfingeren forpå og pege- og langfingeren bagpå og under den de øvrige fingre samlede tæt op til langfingeren (strit ikke med lillefingeren). Man drikker kun een gang, hver gang koppen løftes.

Drikker man stående, holdes kopperne i venstre hånd, og overkoppen føres med højre. Sidder man ved et bord, skal underkoppen blive stående på dette. Rækker man sine kopper frem for at få fyldt mere i, tages underkoppen altid med.
Dyp eller kom aldrig brød i koppen for bagefter at bide af det eller fiske det op med skeen.
Lad ikke skeen blive stående i en kop, da De let kommer til at støde til den og derved til at vælte koppen. Anbring den straks på underkoppen, når De har brugt den.
Ligger der tang på skålen med hugget sukker, tages med denne, ellers med fingrene. Vogt Dem også ved denne lejlighed for at stritte med lillefingeren.

Man ryster eller svinger ikke koppen for at få bundfældet sukker opløst og tager ej heller dette op med skeen. Pas på, der ikke afsætter sig rande, hvor underlæben berører koppen, og at der ikke løber fx kaffe ned ad siden på denne, således at der danner sig striber.
Er der spildt i underkoppen, må de være yderst forsigtig med ikke at dryppe på dugen eller andre steder.

Opmærksomhed imod andre ved bordet
Under måltidet må man ikke udelukkende tænke på sig selv og ubehersket og begærligt gribe efter det, man bedst kan lide, men stadig erindre, at også andre end en selv skal have noget at spise. Dette bør bl. a. give sig udslag i, at man tilbyder og rækker fadene til sine bordfæller, før man selv forsyner sig af dem. Her må man særlig tænke på husmoderen, der i sin omsorg for sine gæster i mange tilfælde indskrænker sig til at spise af det, der står inden for hendes rækkevidde.
Det er meget vigtigt at indskærpe dette over for børnene og derigennem lære dem at tage hensyn til og vise opmærksomhed imod andre ved et bord.

Taber en af Deres sidemænd sin serviet eller andet, må De straks hjælpe med at tage det tabte op, hvis den pågældende da ikke er væsentlig yngre end De selv. En dame tager dog aldrig noget op for en herre. Pas på, de ikke støder hovedet sammen med den anden, når de bukker dem.

Om at tage tabte ting op
Om at række og modtage. Man skal altid se på den, man rækker noget eller modtager noget fra, og i førstnævnte tilfælde holde det således, at en eventuel hank vender imod den pågældende.
Husk at sige værsgo’ og tak. Er vedkommende optaget i øjeblikket, fx af at tage af et fad, må De vente med at række, til dette er overstået. Bliver der rakt Dem et fad, må De tage det, selv om De ikke skal have noget af det, der ligger på det; De kan jo altid lade fadet gå videre eller, såfremt heller ikke andre ønsker af det, sætte det.

Skal De have et stykke brød af brødbakken, og denne bliver rakt dem i den anledning, skal De tage bakken og ikke nøjes med at forsyne Dem af den og lade den anden part om at komme af med den igen.

Beder en af Deres bordfæller om et stykke brød, må De ikke give vedkommende dette med fingrene, men skal række ham brødbakken. Såvel i dette tilfælde som når de i øvrigt bliver opfordret til at række en anden et fad, skal De normalt undlade at forsyne Dem af det, før den pågældende har fået, hvad han ønsker, eller De bliver direkte opfordret til at tage undervejs.

Er De i færd med at tage af et fad, når der rækkes Dem noget, så tag imod det, og anbring det ved siden af Dem, indtil de er færdig med det fad, De selv sidder med.
Når et fad kommer til Dem, behøver De ikke først at byde Deres borddame, men kan godt forsyne Dem af det på vejen; ellers varer det for længe, inden det når rundt.
Hjælp andre med at anbringe fade o. lign., bl. a. ved at gøre plads ved bordet.

Ræk ikke forbi Deres naboer, men bed disse give Dem, hvad de ønsker. Kommer De undtagelsesvis lidt hen foran en af sidemændene, når De skal tage eller række noget, må de sige fx: »undskyld, jeg rækker forbi Dem« eller: »må jeg række forbi Dem«.

Man rækker ikke tværs over bordet. Hvis man på modsat side beder Dem om noget, anbringer De det ønskede midt på bordet, hvor genboen så kan tage det.
Man rækker heller ikke bag om ryggen på sin sidemand til en længere borte siddende, men giver fadet til sin nabo, evt. til de opvartende, til viderebesørgelse.

Byder betjeningen Dem en (selvstændig) ret, De ikke kan lide, må De ikke af den grund lade være at tage af den. Det kan udlægges som kritik af maden, og er De hjemme, og Deres børn er til stede, virker det meget upædagogisk. De må nemlig lige så lidt som Deres børn være kræsen. Lad af samme grund være med, fordi De ikke synes om den pågældende ret, eller stykkerne på fadet forekommer Dem for store, at dele et af dem for at komme lettere fra retten. Tag det mindste stykke, og arbejd Dem igennem det, så godt De kan.

En stegt fugl, fx en fasan, der bydes Dem tilsyneladende uparteret, kan De roligt gå løs på med fadets værktøj; den er nemlig skåret i stykker i forvejen og samlet på ny, så den syner hel, men naturligvis skal De vise det hensyn at tage af fadet, så De bringer mindst mulig forstyrrelse i arrangementet på dette. Mindre fuglevildt, som agerhøns, snepper osv., serveres derimod som oftest hele eller kun delt een gang på langs.

Stående anretning
Ved stående anretning må man sørge for sin borddame, før man tænker på sig selv, og derefter passe på, hun stadig har, hvad hun ønsker af bordets herligheder. Begynd med at give hende det fornødne service og lad hende selv afgøre, om hun vil foretrække at tage af fadene på bordet, eller De skal hjælpe hende.
Optag ikke pladsen ved bordet, hvor retterne er anbragt, længere end højst nødvendigt, da andre jo også skal til, men skaf snarest en stol, og anbring Dem med Deres dame et sted, hvor De ikke er i vejen for dem, der går til og fra bordet.

Kom ikke for meget på Deres tallerken, når De forsyner Dem; det ser grådigt ud, men gå hellere nogle flere gange til bordet. I øvrigt kan De godt tage et fad fra bordet og byde Deres dame og eventuelt andre, der sidder i nærheden af det, men De må umiddelbart derefter sætte det tilbage, hvor De tog det.
Tænk også på, at Deres dame får noget at drikke.

Sidder man til bords som sædvanlig, og det kolde er anbragt på et særligt bord i spisestuen, medens den varme ret bydes rundt, forsyner man sin dame fra det kolde bord, hvis hun da ikke foretrækker at sørge for sig selv, og forholder sig herved som ovenfor anført.

Om at ryge ved bordet
Normalt må man ikke ryge, medens andre spiser i samme lokale, bortset naturligvis fra restaurationslokaler og måltider, under hvilke der bydes cigaretter.
Under en spisning ryges der normalt kun cigaretter. Husk endelig ikke at tænde, før værten (værtinden) – i en forening eller lignende formanden eller ældste tilstedeværende – har gjort det, eller De har indhentet tilladelse hos ham til det. Det er en regel, man desværre gang på gang ser mange, især unge mennesker (også unge damer), forsynde sig imod. Tager den pågældende formand ikke selv initiativet til at give rygningen fri, må de cigarethungrende diskret bede ham om lov til at tænde.
Går der cigaretter rundt ved bordet, byder De Deres borddame før andre, eller før De selv forsyner Dem, ligesom De tænder først for hende. Lad være med at tage et lys fra nærmeststående stage og tænde ved det; de risikerer at spilde stearin på dugen, rent bortset fra, at lyset ikke er beregnet til det brug, og der er, eller bør i hvert fald være, tændstikker eller fyrtøj på bordet. I modsat fald må de bede betjeningen om ild eller se at få tændt hos en af Deres mandlige naboer.
De skal bruge askebægeret og ikke Deres tallerken eller underkop til at stryge asken af på.
Man ryger i normale tider den tobak, der bliver budt en, hvor man er gæst, og ikke sin egen.

Konversation ved bordet
Hverken som vært eller som gæst taler man om madpriser eller lignende, der kan føre tanken hen på de med middagen forbundne omkostninger og dermed på værtsfolkenes generøsitet.
Såfremt en af deltagerne i selskabet, fx ved at slå på sit glas, tilkendegiver, at han ønsker at holde en tale, hører man øjeblikkelig op med at spise og drikke samt at konversere sine bordfæller og helliger udelukkende taleren sin opmærksomhed. På ny at give sig af med bordets glæder, for ikke at tale om at passiare eller drikke glas med andre, forinden talen er afsluttet, er en udsøgt uartighed imod taleren, som De i virkeligheden derved fortæller, at det, han står og siger, ikke interesserer Dem en smule. Prøv at sætte Dem i talerens sted — så forsynder De Dem aldrig imod denne regel.

Bring ikke udelikate emner og så vidt muligt heller ikke sygdom på bane ved et spisebord. Vær opmærksom på, hvis De har tilbøjelighed til at få vand i munden, at dråber herfra, når de taler med andre, ikke sendes ind i ansigtet på disse, og at der ikke samler sig skum i deres mundvige, men tør dem jævnlig om munden med servietten eller et lommetørklæde.

Tak for mad
Efter bordet kan man inde i dagligstuen takke for mad ved, umiddelbart efter at man er gået fra bordet, at give værtinden og værten hånden eller gøre en let bøjning mod dem. På samme måde kan man forholde sig over for sin borddame, men man går ikke mere rundt og trykker resten af selskabet i hånden i anledning af, at man har spist et måltid mad sammen. I nogle kredse foretager man sig overhovedet intet i den retning. Hvad der bruges i det pågældende hjem, kan man hurtigt blive klar over ved at lægge mærke til, hvorledes de øvrige gæster forholder sig.