Velbekomme
Og der er kaffe inde i stuen
I god tid inden bordet forlades, giver husets frue betjeningen tegn til, at lyset i stuerne skal tændes, og kaffen m.m. gøres klar til at blive båret ind. Så snart sidste ret er spist, og alle gæsterne færdige, søger vært og værtinde øjenforbindelse med hinanden, og på sidstnævntes, for andre næsten umærkelige, nik byder værten velbekomme og foreslår, at man går ind ved siden af til kaffen, da der ikke er mere at byde på ved bordet. Han ender sin lille tale med at tage sit glas og, hvis han står, bukkende for selskabet at sige: »Velbekomme«. Alle de øvrige tager ligeledes deres glas og hilser (siddende), først på værten, da det er ham, der opfordrer, derefter på værtinden, og endelig hilser herrerne på deres borddamer, inden de sætter glasset. Derpå foldes servietten sammen, så den ikke fylder for meget, og lægges ved kuverten. Samtidig giver værtinden tegn til betjeningen om at åbne dørene fra spisestuen til de øvrige stuer.
I nogle huse bydes der ikke velbekomme, men værten giver ved at lægge sin serviet sammen og rejse sig tegn til, at selskabet skal gå fra bordet.
Der gås fra bordet
Når der gås fra bordet, byder herrerne deres borddamer armen og venter, til værtinden med sin partner er gået ud af spisestuen, hvorpå de — som da selskabet gik til bords — under en vis naturlig hensyntagen til alder og rang følger efter med deres damer. Værten går denne gang sidst med sin borddame.
Tak for mad
Et passende sted i stuerne standser parrene, herrerne bukker for deres damer, eventuelt tager de hinanden i hånden, hvorpå alle søger hen til værtinden og værten for at sige tak for mad. Dette sker normalt med et håndtryk. Man skal blot lægge mærke til, hvad andre gør, da dette må antages at være i overensstemmelse med husets skik. At takke for mad på denne måde bruges nemlig ikke i internationalt indstillede kredse og er nogle steder herhjemme ved at gå af mode også uden for disse — underligt nok, for det synes dog kun at være rimeligt og smukt, at gæsterne takker værtsfolkene, fordi de har budt dem en nydelse i form af et velsmagende måltid under festlige former. I disse hjem nøjes man med et buk til husets frue og herre uden at sige noget og uden at tage i hånden; undertiden gør man overhovedet intet.
I de angelsaksiske lande er det blevet brugt en del, at herrerne bliver siddende tilbage, efter at bordet er hævet, medens damerne går ind ved siden af og af værtinden bl. a. bliver orienteret om lejlighedens indretning. Herrerne rykker så sammen ved den ene bordende, medbringende deres hedvinsglas, og får et ekstra glas, som regel portvin. at der ved denne lejlighed falder nogle gode historier af, tør vist antages. denne skik praktiseres endnu ikke herhjemme.
Kaffe og samvær
Damer og herrer fordeler sig i små grupper.
Kaffen efter middagen indtages så godt som altid i opholdsstuerne. Ved uformelle middage og frokoster kan det hænde, at den serveres ved bordet. Dette sker i så fald først, når alt, hvad der ikke hører til bordpynten, eller som ikke mere bruges, er fjernet. Kaffen serveres på bakke i de såkaldte mokkakopper, eller den skænkes, samtidig med, at den bydes. På samme bakke kan sukker- og flødesættet være anbragt, i hvilket tilfælde gæsterne forsyner sig af det, inden de tager kopperne. Sukker og fløde kan også bydes gæsterne særskilt bagefter. Eventuel serveres likør til kaffen, til herrerne som oftest cognac og til damerne d. o. m. eller andre likører. En gæst må under ingen omstændigheder give sig til selv at skænke af disse drikkevarer.
Samtidig sørger husets herre for cigarer til herrerne og cigaretter til damerne. Han kan her få udmærket assistance af børnene, der kan gøre god nytte ved at byde rundt og sørge for ild.
Samvær efter bordet
Damer og herrer fordeler sig i små grupper, idet herrerne oftest drikker kaffe sammen med deres borddamer; de bør hverken nu eller senere, som man så ofte ser det, slå sig ned hver for sig, herrerne i een og damerne i en anden stue, og blive der det meste af aftenen. Det virker ufestligt og nedsætter straks stemningen betydeligt, bortset fra, at det er ganske i strid med hensigten med et blandet dame- og herreselskab, der jo netop er at give damer og herrer lejlighed til at tale med hinanden. Tværtimod bør hver herre søge at få talt med så vidt muligt samtlige øvrige gæster — også damer — i løbet af aftenen; for vært og værtinde er dette i hvert fald en uafviselig pligt. Også sin borddame må en herre vise opmærksomhed senere på aftenen, ikke alene ved kaffen efter bordet, da hun ellers let kan få det indtryk, at han er blevet træt af hende; men han må selvfølgelig ikke overdrive og lægge beslag på hende hele tiden. En herre må altså ikke indskrænke sig til at tale med de andre herrer, men skal også tage sig af damerne. Han bør endvidere lade være med at tale for meget »tjeneste« en sådan aften, Der jo er ment som en »friaften« for ham og hans eventuelle kolleger. Damerne på deres side må ikke nøjes med at lade sig fetere, men skal selv bidrage til underholdningen. De bør undgå emner som pigesorger og husholdningsproblemer. Herrerne skal under dette samvær være opmærksomme overfor damerne, skaffe dem stole, cigaretter, ild o.m.a.
Man bliver ikke siddende, hvis man tiltales af en, der står, men skal øjeblikkelig rejse sig, eller, såfremt det er en jævnaldrende eller yngre, tilbyde vedkommende en siddeplads. Er det en ældre, bør vedkommende som regel uden opfordring selv afgøre, om han vil tage plads. Man må i dette tilfælde føle sig lidt frem, da det måske kun drejer sig om nogle korte bemærkninger, og man må være forsigtig med at lægge for meget beslag på andres, især ældres, tid. Sidder en herre og taler med en dame, og sidstnævnte rejser sig, må herren straks gøre det samme. Det gælder også, hvis det er en ældre af ens eget køn, man taler med. Det er altid korrekt at rejse sig, både som dame og som herre, når der kommer nogen hen for at hilse på en, hvad enten det er for at forestille sig, tage afsked eller tale med en. Man vender så vidt muligt ikke ryggen til nogen i selskabet og anbringer sig ikke bag ved andre, der deltager i den fælles konversation. som nævnt skal man gøre sig umage for at hjælpe sine værtsfolk i deres bestræbelser for at underholde gæsterne. Sidder derfor en dame eller herre alene og ser ud til at falde lidt udenfor det øvrige selskab, bør man, hvis aldersforskellen da ikke træder hindrende i vejen derfor, tage sig lidt af vedkommende ved at optage en samtale med ham (eller hende) og derefter søge at tilvejebringe kontakt imellem den pågældende og de andre gæster. Er man så heldig at finde gæstens yndlingsemne, er aftenen reddet for vedkommende. En ægtemand bør holde en vis kontakt med sin kone aftenen igennem, men det må ikke, hvor megen lyst disse to end måtte have til det, føre til, at de sætter sig hen alene sammen.
Forfriskninger i løbet af aftenen. I løbet af aftenen kan der serveres forfriskninger for gæsterne, der let kommer til at tørste efter middagen, dels fordi de har fået vin og spiritus, dels som følge af tobaksrøgen og varmen i stuerne. Damerne får som regel sodavand af forskellig slags, vermouth, frugtbowle el. lign., herrerne whisky og soda, gin og tonic m.m, drikkevarerne med tilhørende glas stilles på et centralt sted, hvorfra gæsterne selv kan forsyne sig. Herrerne må aftenen igennem være aktive med at byde damerne af dem. disse forfriskninger bør være kolde, om fornødent kan man stille glas med isstykker ind sammen med dem. Det er en selvfølge, at der fra husets side hverken ved bordet eller senere på aftenen bydes enkelte, særlig fine, gæster bedre ting — vine, cognac, cigarer el. lign. — end det, de andre tilstedeværende får.