Denne tekst er fra Kaptajnens Etikettebog, der blev udgivet i 1947.Derfor er det selvfølgelig ikke alt der er lige relevant i dag.
Dans og musik
Dans
Skal der danses, byder en herre sin borddame op til første dans, »borddansen«, og danser derefter så vidt muligt med samtlige øvrige dansende damer, naturligvis først og fremmest med værtinden. Efter endt dans følger han sin dame tilbage til det sted, hvor han engagerede hende og spøger eventuelt for, at hun får noget at drikke, eller at hun kommer i samtale med andre, før han forlader hende.
Alle herrer, der kan, og naturligvis først og fremmest ungdommen, bør deltage i dansen og bidrage til at forhindre, at damer, som gerne vil danse, »sidder over«. Det er en uhøflighed imod værtsfolkene, hvis de unge og yngre herrer hænger rundt om i krogene eller med et mere eller mindre livstræt ansigtsudtryk fjæler sig ved en whisky el. lign. i de indre gemakker, medens en tilsvarende part af damerne samtidig må agere panelblomster; det er ingenlunde meningen med invitationen. Ønsker en herre at hvile sig lidt imellem dansene og få noget at drikke, bør han ikke tænke på sig selv alene, men samtidig være med til at underholde de ikke dansende damer og drage omsorg for, at også de får forfriskninger.
Han må selvsagt ikke danse med samme dame det meste af aftenen; det er jo ingen danserestaurant, han besøger. Dels skal andre herrer også have lov at danse med vedkommende dame, dels bør han, som før nævnt, for underholdningens skyld også danse med andre. Kun såfremt han opfylder sin pligt på dette punkt, kan han tillade sig nogle ekstradanse med den udkårne for den aften. Det er dog ikke som tidligere, da en sådan interesse vilde have medført forventninger hos de tilstedeværende om snart at modtage forlovelseskort fra de pågældende; nutildags lægger man ikke så meget i det.
Musikken til dansen kan være radiomusik, grammofonmusik eller et rigtigt, levende orkester. Det sidste er naturligvis langt det bedste, men det er desværre sjældent nutildags. Bruges grammofon, må man sørge for at have et passende udvalg af moderne dansemelodier. Plader kan lejes for en aften.
Musikunderholdning
Bortset fra særlig musikinteresserede kredse kommer man nu ikke så ofte ud for musikunderholdning i et selskab, men det kan naturligvis ske, at værten eller værtinden opfordrer en gæst, der har særlige kvalifikationer på musikkens område, til at lade selskabet nyde godt af disse. Værtsfolkene må dog vogte sig for at lægge for stærkt pres på den pågældende, især hvis det er en professionel kunstner, da denne jo gerne skulle kunne holde fri en sådan aften, ligesom han nødig skal få det indtryk, at han er inviteret med for at underholde de andre gæster. Noget andet er det, hvis han selv tilbyder at musicere.
Har man en vordende kunstner i sit selskab, kan en improviseret optræden af ham her måske betyde en uanet chance for hans fremtid, hvis der er en formående musikinteresseret iblandt gæsterne.
Under en sådan underholdning, der helst ikke må være for langvarig for ikke at trætte gæsterne, skal der herske absolut tavshed, og synges der, må der desuden ikke ryges i stuen. Efter hvert nummer giver man sammen med de andre tilhørere — ikke for støjende — sit bifald til kende.
Hyggeligst er det, når en af gæsterne af sig selv sætter sig til flygelet og spiller og synger nogle små sange uden at forlange selskabets udelte opmærksomhed henvendt på sig. I så fald tager man det ikke så højtideligt med lidt tobaksrygning og dæmpet passiar i krogene.
Man må ikke tage afsked under udførelsen af et musikstykke, med mindre dette er uundgåelig nødvendigt, fx for at nå toget, men det skal i så fald ske diskret, og der siges kun farvel til vært og værtinde.
