Denne tekst er fra Kaptajnens Etikettebog, der blev udgivet i 1947.Derfor er det selvfølgelig ikke alt der er lige relevant i dag.
Natmad og opbrud
En passende tid forinden gæsterne skal gå, serveres eventuelt dessert med et glas hedvin til, te med snitter og bagværk, smørrebrød el. lign.
Gæster, der skal tidligt med toget, får om fornødent deres te m.v. noget før og forsvinder stilfærdigt uden at tage afsked med andre end værtsfolkene og måske tilfældigt i nærheden stående gæster. Andre, der af en eller anden grund også må tage af sted, inden selskabet slutter, går på samme måde så ubemærket som muligt for ikke at give de tilbageblevne den ubehagelige følelse, at de bliver for længe. Sådanne tidligt gående følges ikke til dørs, men det pålægges betjeningen at sørge for, at de kommer af sted på passende måde.
Gæsterne bryder op
Vil man i løbet af aftenen vide, hvor mange klokken er, må man liste sig til at se på et ur, men det skal gøres således, at værtsfolkene ikke ser det, da de ellers let kan få det indtryk, at man keder sig og længes efter at komme hjem. Disse på deres side må afholde sig fra enhver hentydning til tiden eller bemærkninger om, at de skal tidligt op den følgende morgen, idet dette af gæsterne kan opfattes som opfordring til at bryde op.
Først efter den eventuelle te m.m. begynder gæsterne at tage afsked, normalt de ældste først. Dette er i øvrigt det eneste tilfælde, hvor man må bryde op lige efter et måltid. Ellers er det ikke passende. Man trykker først værtinden i hånden, derefter værten, og til begge siger man bl. a. »Tak for i aften«, medens de for deres vedkommende fx kan svare: »Tak, fordi De kom, gør det snart om igen« samt evt. »Hils hjemme«. Også de øvrige gæster tager man afsked med og siger fx til dem: »Tak for behageligt samvær« eller: »Det var morsomt at lære Dem at kende«.
Serveres der ikke te eller lignende, må man bryde op, når man skønner, det passende tidspunkt er kommet. Man bør ikke blive for længe, værtsfolkene er sandsynligvis trætte efter den anstrengende dag. Kun hvis man står dem meget nær, kan man på deres opfordring slå sig ned et stykke tid, efter at de andre gæster er gået.
Ved frokoster tager man normalt af sted efter et par timers forløb.
Kørsel ved selskaber
Ønsker man at køre hjem i automobil, kan man med værtens samtykke telefonere efter en vogn, hvis man da ikke vil tage chancen for at kapre en på gaden.
Kørsel ved selskaber er i øvrigt et problem for sig. Kører de til eller fra selskabet, vil de, især i dårligt vejr, kunne hjælpe og glæde andre gæster, der bor i nærheden, og som ikke selv har vogn, ved fx at telefonere til dem og tilbyde at tage dem med. Benytter de lejet automobil, bør de ikke i den anledning lade dem deltage i betalingen af vognen, da de jo vilde have denne kørselsudgift, selv om de ikke tog andre med. Dog kan således inviterede køregæster give chaufføren en drikkeskilling udover de normale drikkepenge. Er det en privat vogn, bør de i alle tilfælde gøre det.
Noget andet er det naturligvis, hvis man enes om i fællesskab at tage en vogn. Så deltager alle lige i udgifterne.
Een afgør betalingen med chaufføren, og de andre gør op med ham snarest derefter. At glemme en sådan afregning må undgås, da det let giver skin af efterladenhed. Vognens ejer eller den, som er vært i vognen, sidder på venstre side af den indbudte, eller på klapsædet, hvis der er flere gæster, naturligvis dog under en vis hensyntagen til deltagernes alder.
Fører ejeren selv vognen, sætter gæsten sig ved siden af ham. Herrer lader damer sidde på bagsædet og sætter sig selv på klapsædet eller, i lejet vogn, om nødvendigt, foran hos chaufføren. Hentes en dame af en herre, eller forlader hun vognen undervejs, skal han stå ud og hilse på, resp. tage afsked med hende. Det samme er tilfældet, hvis det drejer sig om en væsentligt ældre (fornemmere) herrer.
