Denne tekst er fra Kaptajnens Etikettebog, der blev udgivet i 1947.Derfor er det selvfølgelig ikke alt der er lige relevant i dag.
Valg af tøj og menu
Når indbydelserne og, for de indbudtes vedkommende, svarene på dem er i orden, kommer for alle, der skal deltage i selskabet, turen til tøjspørgsmålet, som det er vigtigt at få klaret i god tid.
Tøjet
Særlig for damerne kan der her rejse sig store problemer, thi en damekjole kan som bekendt ikke vises alt for mange gange i selskab og især ikke i samme hjem. Den slags besværligheder lider herrerne ikke under, men naturligvis må også de til en vis grad danse efter modens pibe, bl. a. med hensyn til antal knapper i jakken, benklædernes vidde og skødernes længde, omend moderne her skifter i et mindre voldsomt tempo end for damerne.
Her skal blot understreges, at vært og værtinde ikke må være festligere påklædt end gæsterne, snarere det modsatte. som gæst derimod møder man i så elegant en dragt, som forholdene og lejligheden tillader.
Er man så uheldig at komme i ukorrekt påklædning til et selskab, siger man i stilhed et par undskyldende ord til værten (værtinden) og berører det i øvrigt ikke mere.
Maden
Efter indbydelserne og tøjspørgsmålet kommer turen for husets frue til at tænke på, hvad gæsterne skal have at spise. Ved disse overvejelser må husjomfruer, eller den eventuelle kogekone tages med på råd. Ganske vist er det ikke mere som for 30-10 år siden, da en blot nogenlunde præsentabel middag måtte være på mindst 7-8 retter, men derfor behøver en husmoder ikke at genere sig for at drøfte menuens sammensætning med det menneske, der gennem tilberedning af maden får ansvaret for sammenkomstens kulinariske succes, og som i kraft af sin viden og sine personlige erfaringer vil kunne give gode og nyttige impulser.
Det er ikke meningen i denne bog at komme dybere ind på de problemer, der rejser sig i en krisetid, når maden skal skaffes til et selskab. De husmødre, der har oplevet de to verdenskrige, kan tale med herom og ved, at under sådanne omstændigheder gælder det ikke alene om at have en opfindsom kogekone, men også og ikke mindst en flink slagter. Sådanne forhold lever vi da heldigvis ikke under normalt, og de kommer forhåbentlig ikke tilbage i en overskuelig fremtid.
Traktementets karakter bør stå i et rimeligt forhold til værtsfolkenes økonomiske kapacitet og deres køkkens formåen. Hvor godt De end under Deres gæster den nydelse, det er at få udsøgt mad med tilhørende vine m. m., må De undgå, at der hos Deres gæster opstår den tanke, at De lever over evne eller vil forsøge at imponere. Desuden virker det overdådige traktement let parvenuagtigt.
Giv derfor hellere fornuftig og jævn mad, som falder inden for den ramme, deres økonomi og deres kogekone helt behersker, fremfor at forsøge at servere raffinerede retter, som måske ikke bliver, som de skal være. Har De ambitioner i retning af at give særpræget mad, må de hellere tage denne fra en diner transportable. det bliver som regel ikke væsentligt dyrere.
