Denne tekst er fra Kaptajnens Etikettebog, der blev udgivet i 1947.Derfor er det selvfølgelig ikke alt der er lige relevant i dag.
Gæsternes ankomst
Ankomst præcis på klokkeslæt; højst 10-15 minutters forsinkelse
Gæsterne må ikke komme før det på indbydelsen angivne tidspunkt, med mindre de er tilrejsende og har aftalt det i forvejen med husets frue. De skal — især de unge — helst være der præcis på klokkeslæt, men en forsinkelse på højst 10-15 minutter kan tolereres. Bliver man af en eller anden grund mere forsinket, må man telefonere til værten og bede selskabet gå til bords. Kommer en gæst ud for det uheld at se forkert på indbydelsen, og møder en halv eller en hel time for tidligt, hvilket han hurtigt vil opdage på den forvirring, hans ankomst skaber hos betjeningen, samt ved at se de tomme knagerækker i entréen, er der som regel intet andet for ham at gøre end i god orden at trække sig tilbage for at komme igen på det rigtige tidspunkt.
De ankomne modtages i entréen (hall’en) af betjeningen, der som nævnt tager sig af overtøjet og hænger det på bøjle samt eventuelt anviser et sted, hvor damerne kan gøre sig i stand. Imens forsyner herren sig med tilbordskort og venter, til hans ledsagerinde er klar. Han må ikke i andres nærværelse give udtryk for sine følelser, når han ser, hvem han skal føre til bords, ligesom han ikke må give sig til at studere de andre tilbordskort. Ankommer der under ventetiden andre gæster, stiller den ventende herre sig et sted, hvor han ikke er i vejen for dem og forsøger at se tålmodig ud. Med mindre han kender de ankommende, behøver han ikke på dette tidspunkt at indlade sig nærmere med dem, men naturligvis hilser han ved at bukke, når de træder ind i entréen. Kommer han til at vente sammen med andre herrer, kan han benytte lejligheden til at lære disse at kende, men det skal være de sidst ankomne, der præsenterer sig. Han må i så tilfælde passe på at mærke sig deres ansigter og navne godt, at han ikke senere inde i stuen lader sig forestille for dem på ny, eller ikke er klar over navnet, såfremt han kommer ud for at skulle præsentere dem for sin dame. Har de benyttet et værelse til omklædning eller til at gøre dem i stand i, må de efterlade dette værelse i orden, både af hensyn til eventuelle andre brugere og til deres eget renomme hos betjeningen.
Modtagelse
Vi er meget glade for, at De kunde komme. Betjeningen åbner døren, når parret er færdigt til at gå ind i modtagelsessalonen, eller herren lukker selv døren op uden at banke på. Damen træder først ind, og begge stiler straks hen imod værtinden, der kommer dem i møde og rækker først damen og derefter herren hånden, idet hun siger: »Velkommen« og fx kan tilføje: »Vi er meget glade for, at De kunne komme« eller: »Tak, fordi De tog den lange vej hertil«. Gæsterne på deres side takker for indbydelsen og bringer eventuelt hilsen fra deres pårørende, såfremt de står huset nær; er det unge mennesker, virker det opmærksomt, at de hilser fra deres forældre, dersom disse kender værtsfolkene.
Nervøsitet for at træde ind i selskab
Dette, at skulle træde ind i et selskab, er for mennesker, der lider af generthed, ofte noget, som imødeses med en vis nervøsitet. Den normalt ganske korte vej fra indgangsdøren hen til værtinden er for sådanne mennesker uendelig lang, fordi den skal tilbagelægges medens — efter deres mening — hele selskabets øjne er henvendt på dem, og skrækken, de på forhånd nærer for denne spidsrod, får dem som regel til at stirre ned i gulvet, hvad der giver dem usikre og kejtede bevægelser. Det bedste råd, man kan give sådanne mennesker, er, næst efter at sørge for at være blandt de første gæster, at forsøge at se frit og utvungent rundt på de tilstedeværende og samtidig slappe alle muskler. Man kan fra husets side hjælpe dem ved at dæmpe lyset i den stue, gæsterne først kommer ind i, eller ved at holde denne fri for gæster, indtil alle er kommet. denne generthed giver sig undertiden udslag i, at gæsten, så snart han er kommet ind i stuen, giver sig til at rette på påklædningen, fx slipset — blot for at beskæftige hænderne med noget; det må ikke ske.
Præsentation
Normalt foretager værten eller en af hjemmets unge den videre præsentation. Efter at have hilst på værtinden siger de nyankomne goddag til værten og til eventuelle voksne børn i hjemmet. Er der særligt højtstående personligheder, fx medlemmer af kongehuset, til stede, hilses der først på dem, inden præsentationen for de øvrige gæster finder sted. Ellers begynder de med bevarelse af rækkefølgen: dame — herre straks deres vandring rundt og veksler håndtryk med allerede ankomne af selskabet, idet de passer på ikke at komme i snak undervejs, men sørger for at nå alle gæsterne igennem med det samme. Når disses rækker først er opløst i grupper, er det nemlig meget vanskeligt at holde rede på, hvem man har hilst på, og hvem ikke, og man skal normalt være forestillet for alle i selskabet. Det er altid damen eller den, der er højst i rang, evt. ældst, der ved at række hånden frem tilkendegiver, om der skal tages i hånden. Normalt foretager værten eller en af hjemmets unge den videre præsentation, men er de optaget af andre pligter, kan en ven af huset, der kender de fleste af de tilstedeværende, overtage denne rolle. Det er særlig vigtigt for herrerne at høre godt efter ved præsentationen, da de herigennem kan blive klar over, hvorledes deres borddame ser ud og senere let finde hende, når de går til bords. Drejer det sig om en meget stor sammenkomst, er det uoverkommeligt for værtsfolkene at foretage præsentation hele vejen rundt, og de ankommende gæster forestilles i så tilfælde måske kun for de nærmest stående og sættes med et par introducerende ord i samtale med disse, evt. overlades det helt til gæsterne at klare præsentationen på egen hånd. Dette er således tilfældet i større foreninger, hvor en af bestyrelsen dog må tage sig af nye medlemmer, første gang de kommer i foreningen. De præsenteres først for formanden og de øvrige bestyrelsesmedlemmer.
