Når jeg nu tager ordet…
Mange af vore traditioner hilsen vi velkomne hver gang vi møder dem. Men at være ‘tvunget’ som gom til at holde tale kan godt få adrenalinen til at rulle.
Mere eller mindre alt efter om man ofte holder tale og måske efter hvor godt man kender sin nye svigerfamilie.
Interessant i denne sammenhæng er, at det er blevet mere og mere almindeligt, at også bruden holder tale. Gamle traditioner og ny ligeværdighed mødes her ved brylluppet.
En tale er som regel altid velkommen til hvilken som helst fest, og en glædelig bemærkning skal ikke forbigås dem, der ikke helt har vænnet sig til at rejse sig op og sige et par ord: Hellere for kort end for lang.
Hvor ville man nogle gange gerne fortælle det til svoger!
Under taler har selskabet den fulde opmærksomhed på taleren og undlader at spise, drikke og ryge imens.
Der serveres heller ikke.
Hjælp den lidt usikre taler ved at sikre der bliver grinet af de ‘vittige’ indfald. Der skal nogen gange en til at starte.
Ønsker man at holde en tale, meddeles det til toastmaster. Oftest har denne været nævnt i indbydelsen, ellers må man meddele ham det straks efter udnævnelsen.
Er der ingen toastmaster følges den sædvanlige talerække.