Liste over danske bryllupsdage - navne år for år
Danske bryllupsdage
I Danmark har mange bryllupsdage fået navne som markerer jubilæet. Her kan du se listen år for år - både de klassiske og nyere bryllupsdage som solbryllup og kobberbryllup.
Traditionen med at navngive bryllupsdage har eksisteret i mange generationer og afspejler ofte materialer, der symboliserer forholdets styrke og varighed. De første navne, som sølvbryllup og guldbryllup, er kendt af de fleste og har været fejret med festlige traditioner gennem flere hundrede år. Sølvbryllup markerer 25 års ægteskab og fejres ofte med æresport og morgensang. Guldbryllup kommer efter 50 år og er et endnu mere sjældent og betydningsfuldt jubilæum.
Ud over de kendte mærkedage findes der også navne for næsten hvert år - nogle gamle, andre nyere og mere kreative. Hvad enten man fejrer papirbryllup efter 1 år, læderbryllup efter 3 eller safirbryllup efter 45, giver navnene anledning til både smil og eftertanke. Nogle par vælger at bruge navnene som inspiration til gaver, festtemaer eller personlige traditioner.
Bryllupsdagsnavne bruges også i invitationer og festtaler, og mange gæster vil gerne vide, hvad det egentlig er, de er inviteret til. Derfor kan det være nyttigt at kende navnet på sin bryllupsdag - eller finde ud af, hvad den hedder næste gang, man har jubilæum.
På denne side finder du en oversigt over de danske bryllupsdage, ordnet efter år. Listen indeholder både de almindelige navne og de såkaldte ædelstensbryllupper, som typisk ligger efter de 25 første år. Nederst på siden kan du også læse om forskelle mellem danske og udenlandske navne, samt hvordan nye navne bliver tilføjet.
👉 Hvis du er nysgerrig på, hvad dine egne kommende bryllupsdage hedder - og hvornår de falder - så har vi en smart bryllupsdagsberegner, du kan bruge.
- Liste over bryllupsdagene
- Tilføjelser til de danske bryllupsdage
- Kongehusets lykønskninger
- Ofte stillede spørgsmål
Liste over bryllupsdagene
År | Festbogen | Blomsterhandlere | Guldsmede |
---|---|---|---|
1 | Papirbryllup | Papirbyllup | Rosenbryllup |
2 | Bomuldsbryllup | Bomuldsbryllup | Champagnebryllup |
2x | 1.000 dages bryllupsdag | ||
3 | Læderbryllup | Læderbryllup | Stjernebryllup |
4 | Blomsterbryllup | Blomsterbryllup | Hyacintbryllup |
5 | Træbryllup | Træbryllup | Træbryllup |
6 | Sukkerbryllup | Sukkerbryllup | Konvalbryllup |
6¼ | Solbryllup | ||
7 | Uldbryllup | Uldbyllup | Smaragdbryllup |
8 | Bronzebryllup | Bronzebryllup | Bronzebryllup |
9 | Pilbryllup | Pilbryllup | Stråbryllup |
10 | Tinbryllup | Tinbryllup | Tinbryllup |
11 | Ravbryllup | Stålbryllup | Ravbryllup |
12 | Silkebryllup | Silkebryllup | Messingbryllup |
12½ | Kobberbryllup | Kobberbryllup | Kobberbryllup |
13 | Kniplingebryllup | Kniplingebryllup | Rubinbryllup |
13x | 5.000 dages bryllupsdag | ||
14 | Elfenbensbryllup | Elfenbensbryllup | Elfenbensbryllup |
15 | Krystalbryllup | Krystalbryllup | Safirbryllup |
16 | Månebryllup | Månebryllup | |
17 | Ametystbryllup | Ametystbryllup | |
18 | Margueritbryllup | Margueritbryllup | |
19 | Granatbryllup | Granatbryllup | |
20 | Porcelænsbryllup | Porcelænsbryllup | Porcelænsbryllup |
21 | Turkisbryllup | Turkisbryllup | |
22 | Alliancebryllup | Alliancebryllup | |
23 | Tulipanbryllup | Tulipanbryllup | |
24 | Karatbryllup | Karatbryllup | |
25 | Sølvbryllup | Sølvbryllup | Sølvbryllup |
LÆR AF ANDRES SPØRGSMÅL OM BRYLLUP
- ❓ Gaver uden fest
Jeg er inviteret til kobberbryllup, men har måttet takke nej, pga min egen søns 18 års fødselsdag. Skal kobberbrudeparret have en gave og i så… - ❓ Æresport til diamantbryllup
Hvilken farve i æresport bruges til æresport til diamantbryllup? - ❓ En eller to forlovelsesringe?
Kræves der to ringe ved en forlovelse? Er det at gå imod skik og orden ved KUN at give hende en flot ring? Senere ved… - ❓ Sort bryllupstøj
Sorte lange silkebukser til bryllup med tilhørende beige/sort jakke; går det an? - ❓ Bryllupskagen
Hvilke traditioner er der ved udskæring af bryllupskagen? Er der symbolik ift. hvem der har hånden øverst, når brudeparret skærer kage?
År | Festbogen | Blomsterhandlere | Guldsmede |
---|---|---|---|
27x | 10.000 dages bryllupsdag | ||
30 | Perlebryllup | Perlebryllup | Perlebryllup |
35 | Koralbryllup | Koralbryllup | |
37½ | Elektronbryllup | ||
40 | Rubinbryllup | Rubinbryllup | Kniplingebryllup |
45 | Safirbryllup | Safirbryllup | Krystalbryllup |
50 | Guldbryllup | Guldbryllup | Guldbryllup |
55 | Smaragdbryllup | Smaragdbryllup | Uldbryllup |
60 | Diamantbryllup | Diamantbryllup | Diamantbryllup |
65 | Krondiamantbryllup | Krondiamantbryllup | Krondiamantbryllup |
68x | 25.000 dages bryllupsdag | ||
70 | Jernbryllup | Jernbryllup | Jern-/Platinbryllup |
75 | Stålbryllup | Atombryllup | Kronjuvel-/Stålbryllup |
80 | Egebryllup | ||
90 | Granitbryllup |
Tilføjelser til de danske bryllupsdage
Ud over at kombinere alle de traditionelle danske bryllupsdages navne på Festbogens liste, er der tilføjet 6¼ og 37½ år bryllupsdag, som af flere har været efterspurgt.
37½ år er på flere svenske bryllupssider benævnt Elektronbryllup, hvilket er et udmærket udgangspunkt.
6¼ er brugt på både tyske og østrigske sider med navne (Hammel- og Zinn-) der ikke umiddelbart kan anvendes, og derfor bruger vi Solbryllup. Vi er halvvejs til kobberbryllup og familien har ofte en meget travl og hektisk hverdag med at få arbejde og børn til at fungere - hvilket kan stresse. Parret trænger virkelig til en pause. Hvad kan gavne ægteskabet bedre end en solferie - kun for forældrene!
Der er også tilføjet muligheden for at fejre 1.000 dages bryllup mv. Har man lyst til lidt ekstra familie- eller vennefest er der mange muligheder med en decimalfest. Der er altid noget der er rundt: minutter, uger, måneder etc.
Kongehusets lykønskninger
Kongehuset sender en lykønskning til 60 års (diamantbryllup), 65 års (krondiamantbryllup), 70 års (jernbryllup) og 75 års (stålbryllup) bryllupsdage.
Det er ikke nødvendigt som tidligere, at henvende sig til Folkeregistret. Kabinetssekretariatets bliver automatisk informeret om mærkedagen.
Ofte stillede spørgsmål om bryllupsdage
Er der kun de kendte bryllupsdage?
Nej, der findes også mindre kendte bryllupsdage og nyere navne, som ikke er så udbredte. Mange par markerer også selvvalgte mærkedage, som ikke står på den officielle liste.
Hvor mange bryllupsdage findes der?
Der findes omkring 50 navngivne bryllupsdage i Danmark, fra de kendte som papir-, sølv- og guldbryllup, til nyere navne som kobberbryllup og solbryllup.
Hvem opfandt navnene på bryllupsdagene?
De ældste navne som sølvbryllup og guldbryllup går langt tilbage. De nyere navne er tilføjet over tid og afspejler materialer eller symboler knyttet til årene - ofte opfundet af selskabskultur eller gavebrancher.
Er der forskel på danske og udenlandske bryllupsdage?
Ja, navne og traditioner varierer. I Danmark er fx kobberbryllup og sølvbryllup almindelige, mens andre lande bruger andre navne eller rækkefølger. Du kan se listen over udenlandske bryllupsdage her på Festbogen.
Skriv et svar