Tale eller sang
Når jeg tager ordet…
Bryllupsdage er gode tidspunkter til at fortælle hinanden om de små og store ting, der gør tilværelsen til noget specielt i parforholdet.
Har man svært ved at udtrykke det man føler til hverdag, når det kun er overfor partneren, kan det naturligvis give lidt ekstra kriller i maven, når man til de store festdage skal udtrykke sig i fuld offentlighed. Det kan være en ubeskrivelig kamp for mange.
Eller vælg en sang
Her har man nogle rammer der ironisk nok giver mere frihed i det ordbrug der anvendes; det er jo for at det skal rime!
Det kan udnyttes til at sige ord man ellers har svært ved. Når det passer i versefødderne glider det lidt lettere.
Så kan man også i stedet for at lade det blive en omdelt sang, vælge at læse det op. Så er det pludselig i stedet blevet til et digt. Det er et godt alternativ til en tale, og det skal blot læses op fra bladet.
Er man simpelthen bare ikke taler, og kan man ikke sætte mere end 5 ord sammen, er der naturligvis den metode, at bede om hjælp til at få frembragt ens sjæleliv i ord der kan siges i en festtale.
Vil det imidlertid ødelægge hele ens feststemning og glæden i hele forberedelsestiden, at gå og være nervøs over en tale – så drop det. Bestil en sang ude i byen, og glæd dig til din festdag.