Budget


Har denne tekst hjulpet jer, så vurdér den gerne!

Printet fra festbogen.dk - tekster om forberedelse af alle fester!

Til alle fester er et vigtigt punkt at få lavet et budget. Medtag alle udgifter der overhovedet kan blive tale om. Det er ærgerligt at slå til søren fordi man troede der var rigelig plads på kassekreditten; for så pludselig at modtage et par uforudsete regninger eller et par misforståelser der fordobler et par udgifter.

At komme i tanke om en regning man tidligere totalt har overset er ikke usædvanlig. Men det kan kun dækkes ind ved at have lagt den vigtige post: uforudsete udgifter – ind i samlingen af udgiftsposter.
Hvis man regner med 15% til uforudsete udgifter, vil man kunne nyde de sidste hektiske dage før festen. Så kan man roligt og afslappet betale den ekstra time for limousinen på grund af trafikstop eller få åbnet for fri hård bar – som man egentlig regnede med var inklusive, og ikke kun den bløde. Og måske en time mere til musikken, fordi det går så godt.

Noget af det første at tage stilling til, når store arrangementer som fx et sølvbryllup skal arrangeres, er hvilket sted festen skal afholdes.

Skal det være et spisested som kro og restauration hvor mad og husly hører sammen. Eller skal der lejes forsamlingshus eller telt og bestilles mad udefra?

Familien har måske haft en favoritkro i generationer til alle bryllupsfester, konfirmationer og runde fødselsdage.

Måske er stedet allerede booket af andre på festdagen – eller man har bare lyst til at prøve et nyt sted, eller et telt på græsplænen.

Stedet er ikke det mest afgørende for kvaliteten af det festlige samvær, men det skal besluttes som noget af det første. Derefter kan eventuelle reserveringer af mad eller service og telt så blive foretaget.

Hvem og hvor mange der skal bænkes ved festbordet, afhænger som regel af sædvanen. Nogle familier elsker at feste og gør det ofte og med alle familiemedlemmer. Andre familier holder kun fest hvis det ikke kan være anderledes, og føler børn som en byrde der ikke kan forenes med en afslappet fest.

Lidt om hvorledes den runde bryllupsdag skal foregå og hvor mange der skal med har man vel allerede haft i tankerne når der kigges efter feststed;
– og så kan der strammes og løsnes alt efter budgettet!