📅 Skal du holde styr på familiens mærkedage? Prøv vores gratis værktøj og få din helt egen festkalender

Drikkevarer til bryllup - hvor meget skal I købe?

Drikkevarerne er en af de poster, der oftest bliver regnet forkert til et bryllup - enten løber baren tør midt i festen, eller også står I tilbage med 15 kasser vin. Beregneren her er sat op til bryllup: siddende middag med vinmenu, velkomstdrink når I kommer fra vielsen, bar efter middagen og natmad ud på natten. Justér gæsteantal og varighed, så følger indkøbslisten med.

Drikkevareberegner

Vælg festtype, antal gæster og varighed - så får du en konkret indkøbsliste med øl, vin, vand, kaffe og natmad, rundet op til hele pakker.

Hvor meget drikker gæsterne?
Til festen

Mængderne er vejledende gennemsnit med 10 % buffer, rundet op til hele pakker - justér efter dine gæster. Uåbnede kasser kan ofte returneres, så køb hellere lidt rigeligt.

💰 Overfør beløbet til festbudgettet

Skal du bruge flere værktøjer til samme fest? Start i Min fest, så samler du invitation, gæsteliste, bordplan, datoafstemning og budget ét sted.

Sådan drikker et bryllup

Et bryllup er en lang fest - typisk 8 timer eller mere fra velkomstdrink til natmad - og drikkemønstret skifter undervejs. Først kommer velkomsten: 1,5 glas bobler pr. voksen, mens der bliver ønsket tillykke og taget billeder. Så middagen, hvor vinmenuen tager over: 2 glas hvidvin til forretten, 3 glas rødvin til hovedretten og 1 glas dessertvin - tilsammen godt en flaske vin pr. voksen gæst. Og til sidst festen efter middagen, hvor øl og eventuelle drinks bærer dansegulvet, til natmaden runder aftenen af.

Regner man det om til indkøb for et bryllup med 50 voksne gæster og 8 timers fest, lander det på cirka: 12 flasker bobler, 19 flasker hvidvin, 28 flasker rødvin og 6 flasker dessertvin til middagen - og derefter omkring 126 øl og 14 flasker vin til baren. Dertil 114 sodavand og 78 flasker vand, for omkring hver fjerde genstand ved et bryllup er alkoholfri: bilister, gravide, unge og alle de gæster, der bare skifter til vand efter midnat.

Husk de tre klassiske fælder

Natmaden: Efter 8 timers fest og dans skal der rigtig mad på bordet - regn med 275 gram pr. person, fx pølsehorn, frikadeller med kartoffelsalat eller en varm suppe med brød. Kaffen: Cirka 7 ud af 10 voksne siger ja tak til kaffe til kagen; til 50 gæster er det knap 9 liter. Boblerne: Der skal bruges bobler to gange - til velkomsten og eventuelt igen til midnatsskålen - så tæl efter, om dit antal dækker begge.

Overvejer I fadøl i stedet for flasker, klarer en fustage på 25 liter cirka 75 glas - beregneren regner om for jer, hvis I sætter kryds ved fadøl.

Videre med planlægningen

Når drikkevarerne er på plads, kan du sende prisoverslaget direkte videre til festbudgettet for bryllup, hvor lokale, mad, musik og resten af posterne venter. Se også bryllups-tjeklisten for hele forløbet fra forlovelse til takkekort, og saml alle værktøjerne om jeres fest i Min fest. Skal du regne på andre fester, står drikkevareberegnerens hovedside klar med alle festtyper.

https://festbogen.dk/drikkevareberegner/til-bryllup