Nytårsaften

Årets sidste og største fest

Nytårsfest er både familie og vennefest, i modsætning til julefest, der mest af alt fokuserer på familien, og ikke mindst børnene.

Den traditionelle nytårsret er torsk, men ikke mindst da prisniveauet på tidligere tiders billige fisk har været stigende i mange år og næsten gør fisk (ikke mindst torsk til nytårsaften) til en luksusspise, skal man ikke blot være meget for fastholdelse af traditions men også meget glad for torsk for at være deltager her.

En våd aften

Nytårsaften er den fest hvor der konsumeres mest alkohol..
Hvad enten den tilbringes privat eller det fejres i større sammenhænge med mange mennesker.
Det er som oftest i forbindelse med maden der startes med de våde varer, og det kan følges op hele aftenen, som gør det lidt lettere at synes det er sjovt med en papirhat, papnæse eller briller i gigantstørrelse.

Fyrværkeri

Sikkerheden i top

Senere bliver det kinesiske islæt med lyd og lys henlagt til udendørs oplevelser, der til stor glæde for hospitalernes øjenafdelinger, i dag ofte gennemføres iført sikkerhedsbriller. Ingen skal her tale om de gode gamle dage.

Fjernsynets traditioner

Fjernsynet har også sin faste tilstedeværelse for de fleste på en nytårsaften.
Det er først og fremmest dronningens nytårstale der sætter gang i aftenen, med et par borgerlige ord.
Derefter kan 90 års fødselsdagen få smilet eller latteren frem, alt efter alkoholniveau. Senere kan der blive tale om mr. Bean’s nytårs’fest’ der slutter et par timer for tidligt.
Det kan ikke ske for alle de der har fjernsynet kørende med uret fra Københavns rådhus når årsskiftet nærmer sig.
Hvert år vil kommentatoren venligt fortælle at nytår indtræffer når den alerførste klokke lyder.
De kunne også placere et digitalt ur på skærmen, så ville ingen være i tvivl selv uden hjælp…

Så er vi tæt på

Når klokken nærmer sig 23.50 begynder den sidste del af festen. Børn der stille har fulgt naturens gang og småblunder rundt omkring, bliver vækket og kransekagen kommer på bordet og champagneproppen kan alt fra et lille plop til at komme susende og vælte glas eller give blå mærker.
Nogle vil hoppe (ned fra en stol) ind i det nye år, og så skal vi skåle i champagne. Derefter findes raketterne frem og der beundres det kalaidioskop himmelen bliver forvandlet til i den kommende times tid.

Der kan have været afgivet hensigtserklærringer i aftenens løb (nytårsforsæt) som i mange tilfælde drejer sig om at blive et bedre menneske eller at holde op med at ryge.

Hvorfor fejrer vi nytår?

Det er vel som vore andre overgangsritualer som også indbefatter barnedåb (navngivelse), konfirmation og bryllup og hele årsløbets fester der er forankret i året overgang til lysere eller mørkere tider (hhv. jul og sct. Hans).

1. januar, hvorfor?

Men hvorfor ligger nytår lige den 1. januar?

Hvis årets forløb, som hverken er lige på hele dage (sol) eller samme placering af månens faser, skal sættes ind i en ramme, afgør rammens ‘konstruktør’ hvornår bunken skal vendes.
Før 1622 var pavens bud at nytår faldt på den 25. marts.
Vi skiftede måske i Danmark allerede i det fjortende århundrede.
I hvert tilfælde har 1. januar været skellet siden den gregorianske kalender blev vores tid i år 1700.

25. december

Også 25. december har i tidligere tekster været nævnt som nytårsdag.