Kalenderreform
Tak til pave Gregor for hans kalenderreform
Pave Gregor 13, lægger navn til denne kalender.
Den har fået årstiderne til at falde på samme dato fortløbende.
I den romerske kalender begyndte året oprindeligt ved forårsjævndøgn.
Det bestod af 10 måneder, marts til december på 30/31 dage (ialt 304 dage) og 61 løse dage.
På et tidspunkt blev der tilføjet januar og februar på hhv 29 og 28 dage. De ca. 10 resterende dage, blev med mellemrum ‘brugt’ på en 27/28 dages skudmåned.
Årstallet kunne være fra grundlæggelse af en by eller fra en regents tiltrædelse.
Den Julianske kalender
Den Julianske kalender (under Julius Cæsar) blev indført år 47 f. Kr. Stadfæster det ‘nye’ nytår den 1. januar (som var begyndt at blive anvendt år 153 f.Kr.) og der indføres en fast skuddag hver 4 år, som blev placeret dagen efter terminaliefesten der lå 23. februar.
Den Gregorianske kalender
Den Gregorianske kalender (Pave Gregor XIII) startede langsomt sit ‘erobringstogt’ i år 1582.
Ændringen bestod blot af en lille justering med en regneregel der gjorde at enkelte af de 4 års beregnede skudår faldt bort.
Et år er skudår (366 dage), hvis 4 går op i årstallet, med mindre 100 går op, og 400 ikke går op i årstallet. Skuddagen skulle stadig være en dag tillagt den gamle romerske sidstemåned; februar.
Til trods for den lille ændring, så skulle der samtidig rettes op på mange år uden justering. Det vil sige der kom et mærkbart kalenderspring på 10 dage.
Fra 4. til 15. oktober 1582 for romerne.
Fra 18. februar til 1. marts 1700 for danskere (og nordmænd) efter Ole Rømers indsats. Et genialt tidspunkt, idet et skudår efter det gamle system hermed umærkeligt blev elimineret.
Sverige var lidt langsommere, men kom med i 1753, et enkelt år efter England.
Der skulle dog en revolution til i Rusland (1917) før de også sprang med. Hertil kan lige nævnes, at da Danmark skiftede kalender i 1700, da skiftede Rusland også fra deres gamle kalender – men det var til den Julianske!
…Giøre alle Vitterligt at Vi allernaadigst have for got befunden at paabyde og anordne saa som Vi og hermed paabyde og anordne at udi indkommende Aar 1700. Februarii Maanet ej skal have uden 18 Dage saa at nest efter den 18. Februarii skal tællis den 1. Martii, og saaledes PaaskeDag i samme Aar indfalde den 11. Aprilis, hvorefter de rette nye Almanakker skal indrettis…
28. Novembris
Anno 1699.
