Ring

En magisk cirkel der beskytter mod onde magter

Forlovelsesringen og vielsesringen har den evige kærlighed boende i sig, symboliseret ved ringens uendelighed.

Valget af forlovelsesring kan besvares som: frit!
Det kan være en enkelt ring (med sten) til pigen, eller det kan være et glat par til indgravering af data.
Vielsesringen kan være en ny ring eller det kan være forlovelsesringen der bliver genbrugt efter en oppudsning og ny inskription.

Hvilken hånd?

Det evige spørgsmål er så om ringen skal på højre eller venstre hånd.
Højre hånd: Denne hånd bruges til at aflægge troskabsløftet i kirken.
Venstre hånd: Kærlighedens åre (vena amoris) går, siger skikken, fra hjertet til venstre ringfingeres spids.

Helt tilbage til 1576 blev der ved et kirkemøde påbudt at ringen skulle være på venstre hånd, men i 1596 gav man efter for den betragtning der foretrækker højre hånd.
I Sverige blev det i 1614 offentligt påbudt at ringen skulle på venstre hånd.

Nogle brugen venstre hånd til forlovelsesring og flytter den over på højre hånd som vielsesring.

Udveksling af ringene

Udveksling af ringe hører ikke med til vielsesritualet og kan derfor placeres hvor det ønskes efter aftale med præsten.

Fra 1600 tallet blev det almindeligt at udveksle ringe. Før den tid var det kun pigen der fik en ring.
Ringspåsættelsen sluttede med at være påbudt med reformationen, men da det ansås for fint vedblev skikken alligevel. Og hele tiden har der været delte meninger om hvilken hånd.