Vielsesritualerne i folkekirken og på rådhuset
Borgerlig vielse i kommunalt regi
Foretages af en borgmester (eller en af borgmester bemyndiget person), i nærværelse af 2 vidner
“Da de har henvendt Dem til den borgerlige myndighed i x Kommune for at indgå lovligt ægteskab med fuld borgerlig gyldighed, vil Deres ægteskab nu være at bekræfte for øvrigheden.
Forinden vielsen foretages, vil jeg minde Dem om betydningen og vigtigheden af det løfte, De nu står i begreb med at give hinanden.
Ægteskabet forudsætter i almindelighed et løfte om samliv i gensidig kærlighed, hjælpsomhed og tolerance.
Ud fra denne erkendelse ønsker jeg Dem, at De ægteskabet igennem, under alle omskiftelser, må bevare denne vilje og evne til at leve i et harmonisk og meningsfyldt fællesskab.”
“Da De overfor mig har oplyst, at De ønsker at indgå ægteskab med hinanden, spørger jeg, om De (X-manden) vil have (Y) til ægtefælle?”
JA
“På samme måde spørger jeg Dem (Y) om De vil have (X) til ægtefælle?”
JA
“Efter at De nu har erklæret at ville ægte hinanden, forkynder jeg Dem herved at være ægtefolk.”
Det borgerlige vielsesritual kan stå alene, eller det kan blive fulgt op med ritualer for egne religiøse menigheder der har opfølgende ritualer.
Ved bryllup i Humanistisk samfund, kan parret også selv kan vælge netop deres eget ritual.
Vielse i folkekirken autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992
Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.
Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets skik.
INDGANG (præludium)
INDGANGSSALME
HILSEN
Præsten:
Herren være med jer!
Menigheden:
Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig!
Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!
INDLEDENDE BØN OG LÆSNING
Præsten siger (fra alter eller kor):
Lad os alle bede!
Herre, vor Gud, himmelske Fader!
Vi takker dig for livet, du gav os,
og for alle dem, der har vist os kærlighed,
fra vi var børn og indtil i dag.
Vi beder dig:
Giv os stadig, hvad vi behøver,
og forny daglig vor indbyrdes kærlighed
ved Jesus Kristus, vor Herre,
som med dig lever og regerer i Helligånds enhed,
én sand Gud fra evighed og til evighed. Amen.
Præsten fortsætter:
Således står der skrevet:
Da Gud havde skabt himlen og jorden, havet, solen, månen og stjernerne, planterne og dyrene sagde han: »Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.« Og Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem.
Og vor Herre Jesus Kristus siger:
Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: »Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød«? Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.
Og apostlen Paulus skriver:
Bær hinandens byrder; således opfylder I Kristi lov. Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd.
SALME
TALE
Brudeparret træder frem foran alteret, eller de kan vente til efter talen.
TILSPØRGSEL OG ERKLÆRING
Præsten siger:
Så tilspørger jeg dig N.N. (brudgommens navn):
Vil du have N.N. (brudens navn), som hos dig står, til din ægtehustru? – Ja!
Vil du elske og ære hende, og leve med hende både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtemand bør leve med sin ægtehustru, indtil døden skiller jer ad? – Ja!
Ligeså tilspørger jeg dig N.N. (brudens navn):
Vil du have N.N. (brudgommens navn), som hos dig står, til din ægtemand? – Ja!
Vil du elske og ære ham, og leve med ham både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtehustru bør leve med sin ægtemand, indtil døden skiller jer ad? – Ja!
Så giv hinanden hånd derpå!
Præsten lægger sin hånd på deres hænder og siger:
Eftersom I forud har lovet hinanden at ville leve sammen i ægteskab og nu har bekræftet dette for Gud og for os, som er her til stede, og givet hinanden hånd derpå, så forkynder jeg jer at være ægtefolk både for Gud og mennesker.
Her kan brud og brudgom eventuelt give hinanden vielsesringe.
FORBØN
Præsten fortsætter:
Lad os alle bede!
Mens brudeparret knæler, siger præsten med håndspålæggelse:
Almægtige Gud,
som skabte mand og kvinde til at leve sammen i ægteskab og velsignede dem,
vi beder dig, velsign denne brud og brudgom;
lad dem altid leve af din nåde og i indbyrdes kærlighed.
Eller:
Kære himmelske Fader!
Giv denne brudgom og brud nåde, lykke og velsignelse både til sjæl og legeme!
Giv dem at elske hinanden med trofast kærlighed og tjene dig oprigtigt i alle ting, så at de må leve som dine kære børn og engang samles hos dig i de evige boliger! Hør os i Jesu navn:
FADERVOR
Fader vor, du som er i himlene!
Helliget vorde dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke i fristelse,
men fri os fra det onde.
Thi dit er riget og magten og æren i evighed! Amen.
Fred være med jer!
I stedet kan anvendes:
Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.
Dersom vielsen slutter med den følgende salme, lyser præsten velsignelsen over brudeparret i stedet for at sige: Fred være med jer!
Brudeparret sætter sig.
SALME
Såfremt brudevielsen efterfølges af en dåbshandling, sker dåben på dette sted, og som slutningskollekt kan dåbskollekten da anvendes.
SLUTNINGSKOLLEKT
Præsten siger eller messer:
Lad os alle bede!
Derefter fortsætter præsten:
Herre, vor Gud, himmelske Fader!
Vi takker dig for ægteskabet,
og vi beder dig,
at du vil bevare denne ordning og velsignelse
urokket iblandt os.
Giv alle kristne ægtefolk ved din Helligånd,
at de må hjælpe hinanden
til at holde fast ved din frelsende nåde.
Gør dem glade i håbet,
tålmodige i trængslen
og udholdende i bønnen,
og styrk dem til at være levende lemmer af din menighed,
så at de engang med den kan samles hos dig i dit rige,
hvor du med Søn og Helligånd lever og regerer,
én sand Gud fra evighed og til evighed.
Eller:
Herre, vor Gud, himmelske Fader! Vi takker dig for ægteskabet, og vi beder dig: Vær med din nåde hos dem, der i dag har indgået ægteskab, og giv din velsignelse til, at de kan leve med hinanden i gudsfrygt og kærlighed og ikke give årsag til vrede og strid. Lad dem altid, også selv om de ikke bliver fri for prøvelser, erfare din nådige hjælp! Giv dem og os alle at leve vort liv her på jorden i tro og lydighed og blive til evig tid salige ved din elskede Søn, Jesus Kristus, vor Herre, som med dig lever og regerer i Helligånds enhed, én sand Gud fra evighed og til evighed.
Menigheden svarer:
Amen.
VELSIGNELSE
Præsten siger eller messer (vendt mod menigheden):
Herren være med jer!
Menigheden svarer:
Og med din ånd! Eller: Og Herren være med dig!
Hilsenen kan udelades eller anvendes forud for slutningskollekten.
Menigheden står op under velsignelsen, mens præsten siger:
Herren velsigne dig og bevare dig!
Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!
Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!
I stedet kan anvendes:
Herren velsigne dig og bevare dig! Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig! Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred!
Menigheden svarer:
Amen. Amen. Amen.
UDGANGSSALME
UDGANG (postludium)