Navngivning

Ethvert barn skal navngives indenfor de første 6 måneder

Navngivningen foregik tidligere udelukkende i sognekirken, men det kan nu også foretages via Borger.dk

Skal barnet døbes er dette også navngivelse – bortset fra sønderjylland. Her skal alle først uanset om der efterfølgende finder en dåb sted. Det er 100 år siden Sønderjylland ved en afstemning vendte tilbage til Danmark, men de vedbliver her, som i bryllupssammenhænge, at bevare nogle gamle tyske vaner.
Barnedåb i Folkekirken er samtidig navngivelse og indmeldelse i Den danske Folkekirke.

Barnedåb er også navngivelse i De tre reformerte kirker, Den Katolske Kirke, Det Jødiske Samfund, Den danske metodistkirke, St. Albans engelske kirke i København og Kong Haakon Kirken i København.

Ønskes der dåb i et andet end ovenstående kirkesamfund, vil dåben ikke samtidig være officiel navngivning. Dette må således foretages i forvejen.

Der vælges fornavne efter listen af godkendte drenge- og pigefornavne. Den kan findes hos Familieretshuset, hvor ovennævnte eksempler kommer fra (2023).

Af efternavn kan barnet få sin mors, sin fars eller en kombination af disse efternavne. Desuden kan vælges bedste- eller oldeforældres efternavne. Bliver der ikke valgt, gives moderens efternavn til barnet.

Den seneste statistik for top 50 drenge og pigenavne kan altid ses hos Danmarks Statistik sammen med meget andet navnestatistik.
Såfremt der ønskes et navn der ikke er på styrelsens liste kan der søges om at få navnet optaget på listen. Dette går også gennem kordegnskontoret og der må påregnes op til 3 måneders ekspeditionstid, så det er med at undersøge listen i god tid hvis der ønskes anderledes eller sjældne navne.

Barnedåbs- eller navngivelsesfest kan forældre holde helt på egne præmisser. Mange ønsker en ceremoni ved navngivningen, og nogle udfører den gamle Knæsætning, der i sin substands er en godkendelse af barnet til at blive indlemmet i familien.
Humanistisk Samfund har også en ceremoni: Humanistisk navngivning.