Kirkelige fester uden kirke
Borgerlig fejring eller markering af livets mærkedage, som ellers oftest foregår i kirkelig regi: Barnedåb, konfirmation, bryllup og begravelse.
Ud over Folkekirken er der flere kirkelige retninger der har beføjelser til at foretage dåb og vielser (som er anerkendt – dvs med samme juridiske/kirkelige indhold som Folkekirkens handling).
Andre religioner, eller kirker, må lægge deres højtidelighed som en efterfølger for den borgerlige handling, hvor den juridiske handling i så fald blev sat i værk.
Der har gennem de senere år, været en del tale om at placere alle de juridiske vielseshandlinger på rådhuset, hvorefter de kirkeligt interesserede kunne fortsætte med deres religions specifikke traditioner og ceremonier.
Sønderjylland bruges todelingen med hensyn til navngivning og dåb. Alle skal navngives, og så kan de der vil lade deres børn døbe gøre det efterfølgende.
Reglerne er de gamle tyske, og selv efter genforeningen i 1920 har de fortsat deres gamle retningslinier på nogle felter.
En borgerlig konfirmation kaldes også ofte nonfirmation.
Begravelser foretages for langt de fleste med kirkens deltagelse. Det kan være med Folkekirkens præster eller kapellet kan stilles til rådighed for ceremoni med egen præst, eller ceremoni efter eget valg.
Dåb eller navngivning.
Konfirmation eller nonfirmation.
Kirkelig vielse eller borgerlig vielse (Rådhusbryllup).
Begravelse med præst eller fri ceremoni.
Som noget nyt er Humanistisk Samfund i færd med at lave ceremonier på alle disse områder, og især Humanistisk Konfirmation er stærkt voksende i disse år..