Hvad er en skiftedag?
En skiftedag (også kaldet fardag) var en fastsat dato, hvor tjenestefolk i det danske landbrugssamfund kunne skifte arbejdsplads. Det var de eneste dage på året, hvor man lovligt kunne forlade sin tjeneste og tiltræde en ny. Begrebet bruges også om afslutningen på en lejeaftale, fx for sommerhus eller feriebolig.
Skiftedagene var en central del af det gamle danske arbejdsliv og spillede en afgørende rolle i organiseringen af landbrugets arbejdskraft. De sikrede stabilitet for arbejdsgiverne og gav tjenestefolkene en forudsigelig ramme for deres ansættelse.
Sådan fungerede skiftedagen
Tidligere blev man i landbrugssamfundet for det meste ansat (fæstet) for et år ad gangen. Naturligvis kunne ansættelsen forlænges, men altid var det til forårets eller efterårets skiftedag.
I tider med skudsmålsbog skulle denne afleveres ved fæstemålets begyndelse. Det ville således være umuligt at forlade en plads i utide, da man ikke kunne blive fæstet andre steder uden sin skudsmålsbog. Systemet bandt dermed tjenestefolkene til deres plads, men gav dem også en sikker ansættelse for en hel periode.
Hvornår var skiftedagene?
Skiftedagene ændrede sig over tid:
De ældste skiftedage
I Chr. V’s Danske Lov var det bestemt, at skiftedagene skulle være 1. juni og 1. december. Men traditionelt anvendtes i stedet påske og Mikkelsdag (29. september), da det passede bedre til årets landbrugsarbejde.
Fra omkring 1800
Andre skiftedage var 3. tirsdag i april og 3. tirsdag i oktober. Der findes ofte forskellige oplysninger om, hvornår hvilke dage var de mest anvendte, og det kan skyldes, at ikke hele landet fulgte udviklingen i samme tempo.
De sidste skiftedage
1. maj og 1. november var de sidst anvendte skiftedage, dengang der endnu var så mange, der arbejdede ved landbruget, at det kunne mærkes i det omgivende samfund. Butikkerne havde ekstraordinært længe åbent disse dage, fordi tjenestefolkene var på farten mellem gamle og nye pladser og havde brug for at handle ind.
Skudsmålsbogen som arbejdspas
For at kunne arbejde uden for sit eget sogn skulle man have en skudsmålsbog. Den fungerede som en kombination af arbejdsbog og vandelsattest, hvor tidligere arbejdsgivere og sognepræsten noterede opførsel og arbejdsindsats.
For at få en skudsmålsbog skulle man være konfirmeret og overhørt i sin kristendomskundskab af præsten. Uden skudsmålsbog kunne man ikke fæstes hos en ny arbejdsgiver, og bogen var dermed et magtfuldt redskab, der bandt den enkelte til systemet.
Skiftedag i dag
Selv om skiftedagene for landbrugets tjenestefolk for længst er afskaffet, lever begrebet videre i sproget og i visse sammenhænge. I dag bruges skiftedag stadig om den dato, hvor en lejeaftale udløber, fx ved sommerhuse og ferieboliger, hvor man typisk skifter lejer på en bestemt ugedag. Mange udlejningsselskaber opererer med lørdag som fast skiftedag.
FAQ
Hvad er en skiftedag?
En skiftedag var en fastsat dato i det gamle danske landbrugssamfund, hvor tjenestefolk kunne skifte arbejdsplads. I dag bruges begrebet også om den dag, hvor en lejeaftale udløber, fx ved feriebolig.
Hvornår var skiftedagene?
De ændrede sig over tid. De ældste var 1. juni og 1. december (ifølge Danske Lov), men i praksis brugte man ofte påske og Mikkelsdag. De sidst anvendte skiftedage var 1. maj og 1. november.
Hvad er en skudsmålsbog?
En skudsmålsbog var et dokument, som tjenestefolk skulle have for at arbejde uden for deres eget sogn. Den indeholdt vurderinger fra tidligere arbejdsgivere og sognepræsten og fungerede som en slags arbejdspas.
Bruges skiftedag stadig i dag?
Ja, begrebet bruges stadig om den faste dag, hvor en lejeaftale skifter, fx ved sommerhuse og ferieboliger.