Skiftedag
Afslutte arbejdsforhold ved landbruget
Kan også betyde afslutningen på en lejeaftale fx sommerhus eller feriebolig.
Tidligere blev man i landbrugssamfundet for det meste ansat (fæstet) for et år af gangen. Naturligvis kunne ansættelsen forlænges, men altid var det til forårets eller efterårets skiftedag (fardag).
I tider med skudsmålsbog, skulle denne afleveres ved fæstemålets begyndelse. Det ville således være umuligt at forlade en plads i utide, da man ikke kunne blive fæstet andre steder uden.
Skiftedage var lovbestemt
I Chr. V’s Danske lov var det bestemt at skiftedagene skulle være 1. juni og 1. december, men traditionelt anvendtes i stedet påske og Mikkelsdag (29/9), da det passede bedre til årets landbrugsarbejde.
Andre skiftedage (fra o. 1800) var 3. tirsdag i april og 3. tirsdag i oktober.
Der findes ofte forskellige oplysninger om hvornår hvilke dage var de mest anvendte, og det kan skyldes at ikke hele landet fulgte udviklingen i samme tempo.
1. maj og 1. november var de sidst anvendte skiftedage da der endnu var så mange der arbejdede ved landbruget at det kunne mærkes i det omgivende samfund; butikkerne havde ekstraordinært længe åben disse dage!
En skudsmålsbog var påkrævet ved arbejde udenfor eget sogn
For at kunne arbejde udenfor sit eget sogn, skulle man have en skudsmålsbog – for at få en skudsmålsbog skulle man være konfirmeret (og/eller være overhørt i sin kristendomskundskab af præsten).
