Det skarpe hjørne der hedder 30 år er vel nærmest bare en understregning af skellet mellem ungdomsliv og voksenliv, som i virkeligheden først og fremmest er betinget af ens egen familiesituation (gift, samboende, børn), og derfor er livets realiteter gået op for mange noget før.
Alder giver selvfølgelig indsigt (visdom!) i nye aspekter af tilværelsens mysterium, og lykkeligvis har man ikke mere de samme forestillinger om hvorledes livet er for en på 30, som man mente da man var 18, fri og sorgløs.
Dagen fejres ofte hjemme med lidt familie – og så bagefter med vennerne; eventuelt en herremiddag eller en pigefrokost.
Festen er som regel meget uformel; ingen fastlagte (fastlåste!) traditioner som kunne ønske eller tvinges til at efterleve.
Har man lyst til at holde en tale, gør man det. Og skriver man en sang skal den nok blive meget godt modtaget.
Det der tæller er i virkeligheden blot samværet – det bedste fundament til en fødselsdag.
En tradition til den ugifte fødselar, relaterer til peber og vedkommende omtales herefter som pebersvend eller pebermø.
Der kan gives gaver som peberkværne og alt andet der kan lede tanken på peber.
En pebersvend var tidligere (de rigtig gode gamle dage!) benævnelsen for den bestyrer for købmændenes handelsfirma (som have peber som en vigtig vare) samt diverse kræmmere der rejste meget. Arbejdet var så krævende at det hovedsageligt blev tildelt ugifte mænd.
Senere er det gået ind i sproget som en ældre! ugift person -svend eller -mø.
Har du oplevet et pebergilde, så giv den videre i kommentarfeltet.