Da kirken overtog magten
At kalde trolovelse en forløber for forlovelse vil være en forenkling og kun med hold i realiteternes verden tilbage til o. 1800.
Trolovelsen var afgivelse af ægteskabsløfte i nærværelse af præst og familie og der udveksledes gaver.
Samlivet begyndte herefter straks, til trods for at ægteskabet først var ‘gyldigt’ efter vielse i kirken.
Af gamle kirkebøger fremkommer også muligheden for at man ved samme handling blev både trolovet og copuleret (viet).
Før den tid og tilbage til middelalderen, var trolovelsen den ægteskabsstiftende handling.
Betydningen af trolovelsen kan vel bedst illustreres ved at en ophævelse kun kunne gennemføres ved kongelig bevilling.
Forløbet fra hedenske ritualer til kristendommens ditto er en spændende historie om hvordan noget nyt forsøger at ændre noget gammelt, som lykkes på nogle områder – men det hedenske symbol ringen, den fik kirken aldrig fjernet!
Nu var det heller ikke alle der var interesserede i at overtage ægteskabssager. Martin Luther skrev i ‘Om Brudevielse’: “Efterdi at bryllup og ægteskabsstat er en verdslig handling, da bør os åndelige eller kirketjenere intet at ordinere eller regere derudi, men lade hvert land og stad heri nyde og beholde sin brugelse og sædvane.”
Luther kom også til at (udvikle?) ændre sig.