Solhvervsfest
Årets hjul
Sommersolhverv og vintersolhverv, hhv. årets længste og årets korteste dag, er hjørnestenene i en kalender der baserer sig ud fra observationer af naturen.
I dag bliver der festet på hedensk og kristent grundlag. En forunderlig blanding af naturbårne og konstruerede datofester.
Naturen har været bundet op omkring observationer af sol og måne, og kirken har gerne villet placere sig med sine fester på de ‘gode’ datoer. Altså overføre alle de hedenske fester til en ny kristen betydning.
Det er lykkedes for en stor del med hensyn til vintersolhverv (jul). Der kan nok stilles et spørgsmål til hvorvidt sommersolhvervsfesten er blevet kristnet fordi den er flyttet et par dage og kaldes Sankt Hans.
Forårsjævndøgn og efterårsjævndøgn ligger midt mellem ovenstående solhverv.
Her er dag og nat lige lange. Nu er vi halvvejs på vejen mod hhv. sommer(-solhverv) og vinter(-solhverv).
Kirkens placering af højtider er lagt ind i et konstrueret kalenderforløb vedtaget på et kirkemødet i Nikæa år 325. Udgangspunktet for placeringen af kirkeårets fester var påskedag, som blev koblet sammen med forårsjævndøgn.
